Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 05. februar 2024
ISBN: 9788757452488
- Side 560 -
...2, og se hertil U 2001.166 SH, U 1990.782 SH, U 1978.555 SH og U 1975.916 SH. Om varemærkerettens ophør se i øvrigt nedenfor H. Om konventionsprioritet se VML § 12 a (6 mdr.). Se også nedenfor G.3.d om VML § 10, stk. 3 (om lokale rettigheder). Se i øvrigt generelt om prioritetsprincippet hos Wallberg s. 669-688 i Festskrift til Koktvedgaard, 2003.
- Side 586 -
...varemærket som artsbetegnelse, hvor det er »nødvendigt« (reservedele eller tilbehør) eller for parallelimporterede/brugte varer, er derfor lovlig. Det er også lovligt at bruge Google Ads o.lign. for at gøre opmærksom på, at man tilbyder et alternativ til varemærkehaverens varer eller tjenesteydelser, dvs. at man konkurrerer med disse, jf. Interflora, præmis
- Side 601 -
...denne tredjemand, se nu VML § 10, stk. 2, nr. 3, og herom nedenfor G.3.c. Dermed har man altså løst nogle af de praktiske problemer, som en meget håndfast udlægning af reglen om dobbeltidentitet kunne give anledning til (parallelimport mv., jf. lige ovenfor). Se om de tidligere diskussioner Kur i IIC 2014/434-454 og Senftfleben i EIPR 2014/518-524.
- Side 627 -
sumption i § 10 a (nedenfor 2) og en bestemmelse i VML § 10 om indskrænkninger bl.a. vedr. brug af eget navn eller når det er nødvendigt for at kunne beskrive en vares oprindelse eller anvendelse (3).
- Side 646 -
I henhold til VML § 10 gælder der følgende begrænsninger i mærkeindehaverens rettigheder:
- Side 647 -
...retsgrundsætninger«. Kravet om adkomst skal afgøres efter speciallovgivningen (ikke VML). Under henvisning hertil fandt Højesteret i U 2014.3658 H ikke, at et kapitalselskab ved navn »Sæby Fiskehal« kunne påberåbe sig (det som nu er) VML § 10 i relation til brugen af personnavnet »Jensens Fiskerestaurant«, selv om selskabets ejer hed Jensen til efternavn.
- Side 648 -
...angivelsen anvendes som en sådan og ikke som et varemærke til angivelse af varer eller tjenesteydelser eller som en henvisning til et sådant. Fra praksis kan ses U 2002.612 SH, jf. fogedsagen i U 1998.1079 Ø, hvor »Budweiser« ikke blev anset for at være en fri geografisk betegnelse for den tjekkiske by České Budějovice, som på tysk hedder Budweis.
- Side 649 -
...markedsføringsskik, dvs. kun den loyale og nødvendige henvisningsbrug. Det er bl.a. og navnlig retsstridigt at give indtryk af, at de varer og tjenester, der tilbydes, hidrører fra det pågældende mærkes indehaver, eller at denne har givet tilladelse til dets anvendelse. Den, der sælger uoriginale reservedele eller lignende, skal således sælge dem som sådanne.
(...)
...dommen af 22.9.2011 i C-323/09 (Interflora) om, at varemærkeretten ikke har til formål at beskytte varemærkeindehaveren »mod praksis, der indgår i den frie konkurrence« (præmis 57). Det fremgår af VMD, punkt 27, at adgangen til at henvise til tredjemands mærke naturligvis kun omfatter en brug, som er loyal og redelig, se udtrykkeligt VML §10, stk. 2.
- Side 650 -
Ifølge VML § 10, stk. 3, giver et varemærke ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af »en ældre rettighed, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis den ældre rettighed anvendes inden for grænserne af det område, hvor den er anerkendt«.
(...)
- Side 651 -
...forretningskendetegn som et forretningskendetegn for sine egne varer eller tjenesteydelser på trods af varemærkeretten. Indehaveren af den ældre ret kan dermed henvise til en egen, selvstændig, ældre adkomst til at bruge sit eget kendetegn for sine egne varer eller ydelser. Denne forskel bør påvirke fortolkningen af bestemmelsen og bør nok også indebære, at der til-
(...)
- Side 652 -
VML § 10, stk. 3, gennemfører VMD art. 14, stk. 3. Denne bestemmelse afspejler dernæst det generelle princip i VMD art. 5, stk. 4, litra a, hvorefter beslutningen om at tillade uregistrerede varemærkerettigheder og vilkårene herfor tilkommer de enkelte EU-lande.
- Side 668 -
...særlig betegnelse for Øresundsområdet. Dette forhold talte efter Højesterets opfattelse imod, at Medicon A/S skulle kunne forbyde den konkrete brug. Højesteret henviste herved til »princippet i [det som nu er] VML § 10, stk. 1, nr. 2«. Højesteret bemærkede endvidere, at der ikke i sagen kunne antages at foreligge nogen reel risiko for forveksling.