Forfattere: Palle Bo Madsen
Udgivelsesdato: 28. maj 2023
ISBN: 9788757455762
- Side 244 -
Der sondres mellem absolutte og relative registreringshindringer, jf. for danske varemærker VML §§ 13 og 14, henholdsvis § 15 – og for EU-varemærker tilsvarende VMF art. 7 og art. 8. Se om de absolutte hindringer straks nedenfor og om de relative hindringer nedenfor pkt. 8.2.3.
(...)
Kravet om særpræg opstilles i VML § 13, stk. 1, nr. 2 (svarende til direktivs art. 4, stk. 1, litra b), som en grundlæggende betingelse for, at mærket kan registreres, og ifølge VML § 3, stk. 3, kan der heller ikke ved brug stiftes ret-
(...)
- Side 245 -
...som en ikke udtømmende eksemplifikation af, hvornår et mærke mangler særpræg efter stk. 1, nr. 1, og denne forståelse underbygges af bestemmelsens stk. 2, hvorefter et varemærke uanset de nævnte bestemmelser i stk. 1 kan registreres, hvis de som følge af den brug, der er gjort af dem, er blevet således indarbejdet, at de har opnået fornødent særpræg.
(...)
Disse krav svarer til VML § 13, stk. 1. Reglen i VML § 13, stk. 2, svarer til direktivets art. 4, stk. 4 (og tilsvarende VMF art. 7, stk. 3), hvorefter registrering af et varemærke ikke er udelukket efter stk. 1, litra b, c og d, hvis det forinden har fået fornødent særpræg som følge af den brug (indarbejdelse), der er gjort af mærket.
(...)
- Side 246 -
...3-4) kan siges i forening at udgøre et krav om distinktivitet, som udelukker beskyttelse af ord eller andre tegn, der er uden adskillelsesevne, fordi de er rent generiske eller udelukkende beskriver varens egenskaber m.v. Ofte benyttes begreberne »særpræget« og »distinktiv« synonymt – som modsætning til begrebsparret »beskrivende« og »deskriptiv«.
(...)
VML § 13, stk. 1, nr. 3, afskærer registrering af tegn eller angivelser, der udelukkende kan »tjene til at betegne« varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse eller andre egenskaber. Reglen i nr. 4 afskærer registrering af tegn eller angivelser, der er »almindelige som betegnelse« for varerne eller tjenesteydelserne.
(...)
- Side 248 -
...dansk varemærkeret formuleres særprægs- eller adskillelseskravet i VML § 2, nr. 1 (egnet til at adskille) og § 13, stk. 1, nr. 2 (særpræg), medens friholdelseskravet kommer til udtryk i VML § 13, stk. 1, nr. 3 og (især) nr. 4, som implementerer direktivets art. 4, stk. 1, litra c og d. Se for EU-varemærker tilsvarende VMF art.7, stk. 1, litra c og d.
(...)
...nogen vægt, dersom der gennem indarbejdelse er skabt fornødent særpræg for mærket, jf. EU-artiklernes stk. 3 (og VML § 13, stk. 2). Omvendt kan f.eks. den registreringshindring, som er indeholdt i EU-artiklernes litra e (svarende til VML § 14, stk. 1), og ifølge hvilken visse tegn efter deres art generelt er udelukket fra at opnå beskyttelse, ikke
(...)
- Side 258 -
...f.eks. U 2001.1109 SH (»Micro Compact Car« – dissens), U 2002.854 SH (»NICE PRICE«), U 2002.1598 V (»Læsø Uld Design«), U 2004.2774 SH (»BANK 24«), U 2007.2393 H (»Lokalbanken«), Sø- og Handelsrettens domme af 21.8.2009 (V-92-08, »FamilyPlan«) og 10.11.2017 (V-57-16, »Dan Stone«) samt U 2012.1089 H (»Danske Spil«, som dog fandtes at være indarbejdet).
(...)
- Side 261 -
...ernæringsmæssigt eller diætisk formål, men ikke for så vidt angik »levnedsmidler til børn« og »mineralvand og kulsyreholdigt vand«. I relation til de sidstnævnte varer fandtes forbindelsen til varens anvendelse kun at foreligge i form af en »hentydning«, men ikke som en betegnelse i VMF art. 7, stk. 1, litra c’s forstand (svarende til VML § 13, stk. 1, nr. 3).
(...)
- Side 263 -
...varens »geografiske oprindelse«, dvs. som en angivelse af den lokalitet, som varen hidrører fra, jf. Domstolens afgørelse i sagerne C-108-109/97: Windsurfing Chiemsee (EU:C:1999:230). Dette gælder for både danske varemærker og for EU-varemærker, jf. VML § 13, stk. 1, nr. 3 (direktivets art. 4, stk. 1, litra c), henholdsvis VMF art. 7, stk. 1, litra c.
(...)
- Side 266 -
...7, stk. 1, litra e), og efter omstændighederne også kan tjene til at betegne varens egenskaber m.v. i henhold til VML § 13, stk. 1, nr. 3 (og VMF art. 7, stk. 1, litra c), jf. sag C-218/01: Henkel (EU:C:2004:88), præmis 38, sag C-173/04 P: Deutsche SiSi-Werke (EU:C:2006:20), præmis 29, og sagerne C-344-345/10 P: Freixenet (EU:C:2011:680), præmis 48.
(...)
- Side 272 -
...ifølge EU-retspraksis skal forstås, jf. sag T-247/01: eCopy (EU:T:2002:319), præmis 36, og sag C-542/07 P: Imagination Technologies (EU:C:2009:362), præmis 49. Der kan med andre ord ikke under registreringssagen tages hensyn til den brug og indarbejdelse, der måtte være sket i perioden efter ansøgningsdagen (og inden den senere registreringsafgørelse).
- Side 276 -
...4, ikke, hvis der foreligger samtykke til registreringen fra den ældre rettighedshaver, sml. U 2019.1 SH. De absolutte betingelser i VML §§ 13 og 14 skal dog ubetinget være opfyldt. De relative registreringshindringer er navnlig sådanne, som har til formål at beskytte allerede eksisterende varemærker mod andre identiske eller forvekslelige mærker.
- Side 283 -
...bestemmelsen i VML § 13, stk. 1, nr. 3) muligt at registrere tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, jf. VML § 13, stk. 3 (direktivets art. 28, stk. 4, og art. 29, stk. 3). Sidstnævnte mulighed er af stor betydning for ikke mindst dansk landbrug og levnedsmiddelindustri.
(...)
...tredjemand, »der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse«. I dansk ret anerkendes en sådan ret for tredjemand bl.a. i en situation, hvor den geografiske betegnelse er navnet på den by, hvor den pågældende er hjemmehørende, jf. FT 2018-19 (1. samling), L 49, Tillæg A, bemærkningerne til § 13, stk. 3, in fine, med henvisning til U 1981.605 Ø.
- Side 289 -
...VML § 16. Proceduren herfor svarer til den fremgangsmåde, der anvendes af EUIPO ved ansøgning om EU-varemærke, idet der sondres mellem »absolutte« registreringshindringer i form af manglende særpræg m.v. (jf. VML §§ 13 og 14) og »relative« hindringer i form af ældre kolliderende rettigheder m.v. (jf. VML § 15). Se hertil registreringsbekendtgørelsen.
- Side 298 -
...af dette varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identificerer produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket, samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger« (dommens præmis 51).
(...)
- Side 301 -
Generiske ord og ordinære figurer uden iboende særpræg kan undertiden gennem anvendelsen få en overført betydning (»secondary meaning«) og derved opnå fornødent særpræg som kendetegn for en bestemt vare, jf. VML § 13, stk. 2 (samt § 3, stk. 3, 2. pkt., for uregistrerede mærker).
(...)
...f.eks. Sag C-299/99: Philips (EU:C:2002:377). Dette gælder dog ikke sådanne mærker, som efter deres beskaffenhed er afskåret fra varemærkeretlig beskyttelse i medfør af VML § 13, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og § 14, jf. § 3, stk. 3, 1. pkt. (henholdsvis VMF art. 7, stk. 3, der kun henviser til stk. 1, litra b, c og d, men navnlig ikke til litra e).
- Side 362 -
...overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig brug af angivelser vedrørende varens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi eller geografisk oprindelse m.v., følger af VML § 10, stk. 1, nr. 2, der skal ses i sammenhæng med VML § 13, stk. 1, nr. 3, hvorefter der normalt slet ikke kan erhverves varemærkeret til sådanne angivelser.
- Side 393 -
...afgørelse anså betingelse om en klar og præcis vareangivelse som ikke blot et registreringskrav, men også et gyldighedskrav. Sml. ovenfor pkt. 8.2.1.4 om bl.a. CIPA-dommen (C-307/10). I stedet kan der efter omstændighederne foretages en indskrænkende fortolkning af upræcise vareangivelser, så usikkerheden i hvert fald ikke kommer tredjemand til skade.