Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 05. februar 2024
ISBN: 9788757452488
- Side 504 -
...til at se anderledes på varemærkerne, og det er reminiscenserne heraf, der fortsat findes i PKV. I art. 6 bis er det således bestemt, at man skal respektere fremmede varemærker, der er »vitterlig kendte« (»notoirement connue«) her i landet som allerede tilhørende en unionsborger, og reglen genfindes derfor i VML § 3, stk. 2, og § 15, stk. 2, nr. 3.
- Side 512 -
...afgrænset karakter«, blev tilføjet ved lovændringen i 2018. Det præciseres i forarbejderne, at der herefter stilles krav såvel til »den geografiske udstrækning som de mere kvantitative egenskaber« ved brugen. Der var ikke tidligere noget geografisk krav, jf. at den tidligere gældende bestemmelse blot krævede, at mærket »var taget i brug her i landet«.
(...)
- Side 513 -
...stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering. Hertil knytter § 3, stk. 3, den vigtige regel, at har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse (»indarbejdelse«). Om særprægskravet se i øvrigt nedenfor C.2.b.
- Side 515 -
...registreringshindring pr. indsigelse, se art. 8, stk. 4. Denne adgang omfatter i princippet også kendetegn, som alene er beskyttet efter MFL § 22, men da det må antages, at tegn, som »ikke kun har lokal betydning«, vil opfylde kravet for at nyde beskyttelse som varemærker, jf. VML § 3, stk. 3, se ovenfor, b, har dette ingen særlig betydning i praksis.
- Side 519 -
...Pariserkonventionen«. Bestemmelsen blev indført ved lovændringen i 2018. Tidligere nød sådanne mærker kun beskyttelse mod andres registrering heraf, jf. herved fortsat VML § 15, stk. 2, nr. 3. Ændringen er indført for at klargøre, at sådanne mærker ret beset (og også hidtil) skal anses for at være stiftet i relation til VML for at opfylde kravet i PKV fuldt ud.
- Side 523 -
At der heller ikke kan opnås ret til mærker omfattet af §§ 13 og 14 via ibrugtagning, følger af VML § 3, stk. 3. For kendetegn, som ikke opfylder kravene, vil det kunne være muligt at opnå en beskyttelse uden for den tekniske varemærkeret, typisk i markedsføringslovens § 22, jf. nedenfor I.1.
- Side 533 -
...fænomener, der oprindeligt ikke var egnede som kendetegn på grund af deres almindelighed eller beskrivende beskaffenhed, med tiden og efter en nærmere vurdering af deres benyttelse og bekendthedskvalitet kan opnå status som lovlige og gyldige varemærker. Ved beskyttelsen som varemærke får man kun varemærkeret for de varer, for hvilke mærket er indarbejdet.
(...)
- Side 534 -
...stk. 3, og § 13, stk. 2. Der må imidlertid stilles strenge krav til beviset for, at ordet på denne måde har ændret betydning. Det må således i hvert fald kræves godtgjort, at ordet i de relevante omsætningskredse ikke længere overvejende opfattes som en artsbetegnelse, men som et kendetegn for den pågældende virksomheds vare eller tjenesteydelse.«
- Side 650 -
...varemærker og ældre lokale kendetegnsrettigheder. Den skal ses i sammenhæng med, at det samtidig blev præciseret i VML § 3, stk. 1, nr. 3, at stiftelse af varemærkeret ved ibrugtagning forudsætter, at brugen har et omfang, der har »mere end lokalt afgrænset karakter« samt, at brugen af ældre virksomhedsnavne eller forretningskendetegn også kun udgør
- Side 663 -
...ikke opfylder kravet om »gengivelse«, jf. ovenfor B og C. I disse tilfælde tilbyder MFL et supplement til VML. Et forretningskendetegn, som er beskyttet efter MFL § 22, udgør også en relativ registreringshindring i relation til en yngre varemærkeret, hvis det har mere end lokalt afgrænset karakter, se VML § 15, stk. 3, nr. 5, og nærmere ovenfor C.c.
- Side 671 -
...alene henviser til »brug af et individuelt mærke«, og der gælder også særlige regler bl.a. om anlæggelse af sag om krænkelse (VML § 8), brug (§ 10 c, stk. 5), ansøgningen (§ 11, stk. 6-8), vildledning (§ 14, stk. 2), fortabelse som følge af brug eller vildledning (§ 27), om ugyldighed (§ 28, stk. 2), og om ændringen af bestemmelserne om brug (§ 38 c).