Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 05. februar 2024
ISBN: 9788757452488
- Side 521 -
...til varemærker med egenværdi er i varemærkeretten anerkendt ved oparbejdelse af den særlige beskyttelse for velkendte varemærker, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3, hvor det primære beskyttelsesobjekt er mærkets goodwill; dets reklame-/kommunikationsfunktion. Sådanne mærker beskyttes, uanset om der er risiko for forveksling eller ej. Se nærmere E.1 og F.2.
- Side 571 -
Inden for varemærkeretten opstår der normalt intet problem om de ansattes rettigheder til mærket. Mærkeretten tilkommer »virksomheden« og følger den, jf. VML § 38, stk. 2. Problemer af den art, som kendes i ophavs- og patentretten, findes derfor ikke.
- Side 572 -
Varemærkeretten kan overføres til andre i overensstemmelse med de almindelige regler om overførelse af formuerettigheder (overdragelse, f.eks. salg, overførelse ved arv, kreditorforfølgning etc.). Varemærkeloven indeholder imidlertid nogle særregler desangående, se VML §§ 38-38 b, som også gælder på varemærkeansøgninger, se § 38 c.
...eller forudsætninger, se f.eks. U 1985.642 SH og U 2007.2042 H. Præsumptionsreglen i § 38, stk. 2, gælder såvel registrerede som ikke-registrerede varemærker, domænenavne og »naturlige« varemærker (navne på personer, ejendomme o.lign.). Vedrørende de sidstnævnte kan navneretlige principper dog begrænse rettighedsovergangen, jf. VML-Bet. s. 142. Fra æl-
(...)
- Side 573 -
...registret, kan således godt gøres gældende over for den, som senere og i god tro måtte søge at erhverve ret til varemærket. Legitimationsreglen i § 38, stk. 3, har navnlig betydning for de meddelelser, som registreringsmyndigheden kan eller skal fremsende til registreringshaveren. På dette punkt er reglerne for EU-varemærker anderledes, se VMF art. 20.