Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 05. februar 2024
ISBN: 9788757452488
- Side 521 -
...til varemærker med egenværdi er i varemærkeretten anerkendt ved oparbejdelse af den særlige beskyttelse for velkendte varemærker, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3, hvor det primære beskyttelsesobjekt er mærkets goodwill; dets reklame-/kommunikationsfunktion. Sådanne mærker beskyttes, uanset om der er risiko for forveksling eller ej. Se nærmere E.1 og F.2.
- Side 560 -
...utilbørlig udnyttelse eller skade, jf. § 15, stk. 3, nr. 1. Spørgsmålet, om et ældre varemærke udgør en registreringshindring, er på denne måde sammenfaldende med spørgsmålet, om brugen af et sådant mærke ville udgøre en varemærkekrænkelse, jf. VML § 4. For så vidt angår forholdet til ældre varemærkerettigheder henvises derfor til gennemgangen nedenfor, F.
- Side 576 -
...tegnet som »handels- eller firmanavn« (eller en del heraf). Dette gælder dog kun, hvis navnet bruges som »forretningskendetegn« dvs. »i forbindelse med varer eller tjenesteydelser«, jf. § 4, stk. 2. Dette betyder, at brugen »for virksomheden« (dvs. som virksomhedsnavn) ikke udgør en varemærkekrænkelse, se hertil også ovenfor C.3.c om Céline-dommen.
(...)
- Side 577 -
...(udklædt kvinde) i forbindelse med et udstillingsarrangement. Se som et andet atypisk eksempel U 2008.521 SH, om omtale og visning af en urne påsat CHANEL-varemærket i tv. Selv om urnen ikke var til salg, havde omtalen af denne og varemærket dog en sådan markedsværdi for den bedemand, som havde lavet urnen, at brugen udgjorde en varemærkekrænkelse.
- Side 579 -
...normalt opfyldt, og det udgør derfor et ulovligt »udbud« af varer, jf. VML § 4, stk. 3, nr. 2, at tilbyde mærkevarer til salg uden samtykke fra den danske rettighedshaver. Se nærmere Møgelvang-Hansen/Riis/Trzaskowski: Markedsføringsretten, 3. udg. 2017, s. 619 ff. Se som eksempel på en sag, hvor betingelserne var opfyldt, SHK A-0025-14 af 12.11.2014.
- Side 581 -
...udstille og fremvise sin samling. Selv om fremvisningen får et professionelt præg, falder den i øvrigt uden for varemærkeretten. Man må således gerne udgive bøger om varemærkerettens udvikling og deri afbilde en række varemærker. Her benyttes varemærkerne nemlig ikke som varemærker, jf. VML §§ 1 og 4 og om kendetegnsfunktionen nærmere lige nedenfor.
- Side 583 -
...eller tjenesteydelser eller med henblik på andet end at adskille varer eller tjenesteydelser, ikke er omfattet af VML, se som praktisk eksempel EU-Domstolens dom af 14.5.2002, C-2/00 (Hölterhoff), hvor brug af et varemærke til at beskrive varers egenskaber (i sagen en særlig slibning af en diamant) ikke er en brug, som er omfattet af varemærkeretten.
- Side 585 -
...en brug, der uden hans samtykke foretages af tredjemand, af et tegn, som er identisk med det pågældende varemærke, når denne brug »[a] sker erhvervsmæssigt og [b] finder sted for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret, samt [c] gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner« (præmis 49).
(...)
- Side 589 -
...opretholdes efter udviklingen i EU-praksis. Den, som bruger en andens varemærke som meta-tag som led i reklamering for sin virksomhed, benytter varemærket som led i »sin egen kommercielle kommunikation«. Lovligheden beror derfor på, om der foreligger en risiko for forveksling eller (for velkendte varemærker) et misbrug af dettes særpræg eller renommé. Det-
- Side 591 -
...på en iøjnefaldende måde og i kombination med ordene »VERDENS BEDSTE« skrevet med store røde bogstaver i reklamen. Hensigten med brugen var således ikke at oplyse forbrugerne om, at restauranten var blevet kåret som »verdens bedste«, men at henlede opmærksomheden på sig selv og at snylte på den aura af eksklusivitet, som er knyttet til NOMA-mærket.
- Side 597 -
...utilbørlig eller skadelig for mærkets særpræg eller renommé. Formålet med denne beskyttelse er at værne de velkendte mærkers »egenværdi«. De to nævnte bestemmelser er således båret af forskellige hensyn, og de giver anledning til forskellige spørgsmål og problemer, jf. nærmere i det følgende om forvekslingsprincippet (1) og om de velkendte varemærker (2).
- Side 598 -
...forvekslelige, når de angår varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art. Forvekslingsprincippet er varemærkerettens traditionelle hovedkriterium, og den nærmere fastlæggelse af dette kriterium er derfor af afgørende betydning. Det er efter § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, kun de identiske og de forvekslelige mærker, der kan krænke varemærkeretten.
(...)
VML § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er sålydende:
- Side 612 -
...er let at håndtere i de grovere tilfælde, hvor der er fare for egentlig vareforveksling, men kommer man uden for denne kernezone, hersker der nogen tvivl. I nogle lande – navnlig i tysk ret – har man oparbejdet lister/kataloger over ligeartede varer. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor man lægger afgørende vægt på helhedsbedømmelsen, jf. ovenfor.
- Side 614 -
...i forvekslingsprincippet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, om, at mærkerne skal vedrøre samme eller lignende varer eller tjenesteydelser, er som nævnt kun en hovedregel. Der er en vigtig undtagelse fsva. angår de velkendte mærker, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3. For sådanne mærker er beskyttelse ikke begrænset til tilfælde, hvor der er risiko for forveksling.
- Side 618 -
...har dog fundet anvendelse i nogle få tilfælde, se U 1967.371 V (Danfoss), U 1991.697 H (Coca-Cola), U 1997.795 SH (chokolademærket »After Eight« for et danseorkester) og U 1981.1024 SH (Shit og Chanel). De frifindende afgørelser har så åbenbart mistet deres præjudikatværdi, idet varemærkeloven nu tilsigter at give en helt anderledes bred beskyttelse.
- Side 619 -
...nr. 3, omfatter en utilbørlig udnyttelse af »varemærket«. Det er i den forbindelse klart, at en direkte brug af et velkendt varemærke normalt er omfattet. Beskyttelsen rækker imidlertid videre og omfatter også brugen af tegn, som ikke er identiske med et velkendt, men som dog ligner dette, jf. lovbestemmelsen som den fremstår efter ændringen i 2018.
- Side 623 -
...brug at lægge sig i kølvandet på Nomas renommerede varemærke for derved at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme og prestige. Højesteret finder, at Homeenter herved på utilbørlig måde har snyltet på varemærkets særpræg og renomme. Det tiltrædes derfor, at der er sket en overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 2.« (kursivering her)
- Side 626 -
...i VML § 4, jf. ovenfor E, er kun genstand for ret få lovmæssige begrænsninger. Varemærkeloven indeholder således ikke noget regelsæt, der kan sidestilles med f.eks. ophavsretslovens kap. 2. Der er heller ikke nogen form for hjemmel til at meddele tvangslicenser, således som det kendes i patentretten. VML indeholder dog en meget vigtig regel om kon-
- Side 630 -
...parallelimportsituationen, hvor varerne jo er »ægte«, jf. herom i det følgende. Importen og salget kan derimod udgøre et indgreb i en af de øvrige beskyttede funktioner så som reklame- eller investeringsfunktionen, og vil derfor kunne forbydes, medmindre den er omfattet af en indskrænkning. Parallelimport er derfor kun mulig, hvis der er indtrådt konsumption.
- Side 639 -
...10 a, stk. 1, (»for varer«, jf. den engelske direktivtekst: »use in relation to goods«) taler vel nærmest for den sidstnævnte løsning, men der kan dog meget vel argumenteres for, at parallelimportøren bør have en passende adgang til at informere markedet om, at vedkommende udbyder disse varer, dvs. en vis adgang til at benytte mærket i reklamer mv.
- Side 649 -
...dommen af 22.9.2011 i C-323/09 (Interflora) om, at varemærkeretten ikke har til formål at beskytte varemærkeindehaveren »mod praksis, der indgår i den frie konkurrence« (præmis 57). Det fremgår af VMD, punkt 27, at adgangen til at henvise til tredjemands mærke naturligvis kun omfatter en brug, som er loyal og redelig, se udtrykkeligt VML §10, stk. 2.
- Side 652 -
ifølge VML § 4, stk. 3, nr. 6, kan indehaveren af en varemærkeret forhindre andre i at anvende tegnet i »sammenlignende reklame på en måde, der er i strid med MFL § 21«. På denne (lidt bagvendte) måde lovliggøres varemærkeretligt de former for sammenlignende reklamer, som opfylder kravene i MFL § 21 (se nedenfor i petit).
- Side 665 -
...samme retning SHD af 14.8.2017 (V-111-15 m.fl.) (om princippet om god markedsføringsskik (MFL § 3) som ansås for at være »kvalificeret og pådømt« ved bedømmelsen iht. VML § 4, stk. 1, nr. 2). Dette ville være velkomment, men det er dog ikke aldeles klart, at dette er retstilstanden. En afklaring må afvente en dom fra Højesteret eller EU-Domstolen.
- Side 677 -
...foretages i den »fysiske verden«. Særlige problemstillinger kan dog opstå. Dette gælder bl.a. den såkaldte »typosquatting«, dvs. tilfælde, hvor der registreres domænenavne, hvor forvekslingsrisikoen knytter sig til indtastningsfejl, f.eks. »wwwjubii.dk«, som var forveksleligt med varemærket (og hjemmesiden) [www.jubii.dk], SHD af 24.2.2009 (V-2-08).
- Side 681 -
...kunstnernavne, navne på fast ejendom, foreninger mv. – er registreret eller opretholdes alene med henblik på videresalg (»warehousing«), DNL § 25, stk. 2– er registreret eller bruges på en sådan måde, at klagers interesser i navnet væsentligt overstiger indklagedes f.eks. ved, at klager bedre kan udnytte navnets signalværdi, DNL § 25, stk. 1, eller