Forfattere: Jens Schovsbo, Morten Rosenmeier og Clement Salung Petersen
Udgivelsesdato: 03. februar 2021
ISBN: 9788757448498
- Side 480 -
...varemærker med egenværdi er i varemærkeretten anerkendt ved oparbejdelse af den særlige beskyttelse for velkendte varemærker, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3, hvor det primære beskyttelsesobjekt er mærkets goodwill; dets reklame-/kommunikationsfunktion. Sådanne mærker beskyttes, uanset om der er risiko for forveksling eller ej. Se nærmere E.1 og F.2.
- Side 517 -
...udnyttelse eller skade, jf. § 15, stk. 3, nr. 1. Spørgsmålet, om et ældre varemærke udgør en registreringshindring, er på denne måde sammenfaldende med spørgsmålet, om brugen af et sådant mærke ville udgøre en varemærkekrænkelse, jf. VML § 4. For så vidt angår forholdet til ældre varemærkerettigheder henvises derfor til gennemgangen nedenfor, F.
- Side 534 -
...varer eller tjenesteydelser«, jf. § 4, stk. 2. Dette betyder, at brugen »for virksomheden« (dvs. som virksomhedsnavn) ikke udgør en varemærkekrænkelse, se hertil også ovenfor C.3.c om Céline-dommen. Ved ændringen blev det også gjort klart, at brugen af et mærke i sammenlignende reklame i strid med MFL § 21 udgør en krænkelse, se herom nedenfor G.3.e.
(...)
- Side 535 -
...(udklædt kvinde) i forbindelse med et udstillingsarrangement. Se som et andet atypisk eksempel U 2008.521 SH, om omtale og visning af en urne påsat CHANEL-varemærket i tv. Selv om urnen ikke var til salg, havde omtalen af denne og varemærket dog en sådan markedsværdi for den bedemand, som havde lavet urnen, at brugen udgjorde en varemærkekrænkelse.
- Side 537 -
...normalt opfyldt, og det udgør derfor et ulovligt »udbud« af varer, jf. VML § 4, stk. 3, nr. 2, at tilbyde mærkevarer til salg uden samtykke fra den danske rettighedshaver. Se nærmere Møgelvang-Hansen/Riis/Trzaskowski : Markedsføringsretten, 3. udg. 2017, s. 619 ff. Se som eksempel på en sag, hvor betingelserne var opfyldt, SHK A-0025-14 af 12.11.2014.
- Side 538 -
...udstille og fremvise sin samling. Selv om fremvisningen får et professionelt præg, falder den i øvrigt uden for varemærkeretten. Man må således gerne udgive bøger om varemærkerettens udvikling og deri afbilde en række varemærker. Her benyttes varemærkerne nemlig ikke som varemærker, jf. VML §§ 1 og 4 og om kendetegnsfunktionen nærmere lige nedenfor.
- Side 540 -
...en krænkelse af en varemærkeret »kun kan konstateres, hvis det etableres, at det krænkende mærke eller tegn anvendes i erhvervsmæssigt øjemed med henblik på at adskille varer eller tjenesteydelser « (fremhævet her). Heraf følger umiddelbart, at brugen af et mærke uden forbindelse med varer eller tjenesteydelser eller med henblik på andet end at ad-
- Side 543 -
...en brug, der uden hans samtykke foretages af tredjemand, af et tegn, som er identisk med det pågældende varemærke, når denne brug »[a] sker erhvervsmæssigt og [b] finder sted for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret, samt [c] gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner« (præmis 49).
(...)
- Side 545 -
...meta-tagging «, dvs. en skjult brug af andres varemærker således at brugere af søgemaskiner ledes hen til ens egen hjemmeside, for at være i strid både med VML § 4 og (det som nu er) MFL § 3. Afgørelsens resultat kan dog ikke opretholdes efter udviklingen i EU-praksis. Den, som bruger en andens varemærke som meta-tag som led i reklamering for sin virksomhed,
- Side 547 -
...på en iøjnefaldende måde og i kombination med ordene »VERDENS BEDSTE« skrevet med store røde bogstaver i reklamen. Hensigten med brugen var således ikke at oplyse forbrugerne om, at restauranten var blevet kåret som »verdens bedste«, men at henlede opmærksomheden på sig selv og at snylte på den aura af eksklusivitet, som er knyttet til NOMA-mærket.
- Side 553 -
...utilbørlig eller skadelig for mærkets særpræg eller renommé. Formålet med denne beskyttelse er at værne de velkendte mærkers »egenværdi«. De to nævnte bestemmelser er således båret af forskellige hensyn, og de giver anledning til forskellige spørgsmål og problemer, jf. nærmere i det følgende om forvekslingsprincippet (1) og om de velkendte varemærker (2).
- Side 554 -
Det centrale indhold i den varemærkeretlige beskyttelse efter VML § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er, at ingen anden må benytte et identisk mærke eller et med varemærket » forveksleligt mærke «. Varemærker anses som hovedregel kun som
(...)
- Side 555 -
VML § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er sålydende:
- Side 568 -
...de grovere tilfælde, hvor der er fare for egentlig vareforveksling, men kommer man uden for denne kernezone, hersker der nogen tvivl. I visse fremmede retsforfatninger – navnlig i tysk ret – har man oparbejdet lister/kataloger over ligeartede varer. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor man lægger afgørende vægt på helhedsbedømmelsen, jf. ovenfor.
- Side 570 -
Kravet i forvekslingsprincippet i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, om, at mærkerne skal vedrøre samme eller lignende vareart, er som nævnt kun en hovedregel. Der er en vigtig undtagelse fsva. angår de velkendte mærker, jf.VML § 4, stk. 2, nr. 3. For sådanne mærker er beskyttelse ikke begrænset til tilfælde, hvor der er risiko for forveksling.
(...)
- Side 573 -
...danseorkester) og U 1981.1024 SH om Shit og Chanel. De frifindende afgørelser har så åbenbart mistet deres præjudikatværdi, idet varemærkeloven nu tilsigter at give en helt anderledes bred beskyttelse. VML § 4, stk. 2, nr. 3, omfatter iøvrigt både den tidligere varemærkelovs § 6, stk. 2, litra a (»Kodakreglen«) og dens § 6, stk. 2, litra b (»Rottegiftreglen«).
- Side 575 -
...3, omfatter en utilbørlig udnyttelse af » varemærket «. Det er i den forbindelse klart, at en direkte brug af et velkendt varemærke normalt er omfattet. Beskyttelsen rækker imidlertid videre og omfatter også brugen af tegn, som ikke er identiske med et velkendt, men som dog ligner dette, jf. lovbestemmelsen som den fremstår efter ændringen i 2018.
- Side 579 -
...brug at lægge sig i kølvandet på Nomas renommerede varemærke for derved at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme og prestige. Højesteret finder, at Homeenter herved på utilbørlig måde har snyltet på varemærkets særpræg og renomme. Det tiltrædes derfor, at der er sket en overtrædelse af varemærkelovens § 4, stk. 2.« (kursivering her)
- Side 582 -
...hjemles i VML § 4, jf. ovenfor E, er kun genstand for nogle få lovmæssige begrænsninger. Varemærkeloven indeholder således ikke noget regelsæt, der kan sidestilles med f.eks. ophavsretslovens kap. 2. Der er heller ikke nogen form for hjemmel til at meddele tvangslicenser, således som det kendes i patentretten. VML indeholder dog en meget vigtig regel om
- Side 586 -
...nr. 1, jf. herom ovenfor, f.1.b. Når man ikke kan bruge § 4, stk. 1, nr. 2, skyldes det, at den regel er begrænset til tilfælde, hvor der er risiko for forveksling. En sådan risiko foreligger der ikke i parallelimportsituationen, hvor varerne jo er »ægte«, jf. herom i det følgende. Parallelimport er derfor kun mulig, hvis der er indtrådt konsumption.
- Side 596 -
...Ordlyden af § 10 a, stk. 1, (»for varer«, jf. den engelske direktivtekst: »use in relation to goods«) taler vel nærmest for den sidstnævnte løsning, men der kan dog meget vel argumenteres for, at parallelimportøren bør have en passende adgang til at informere markedet om, at han udbyder disse varer, dvs. en vis adgang til at benytte mærket i reklamer mv.
- Side 605 -
...udtryk for, at der er en generel adgang at »referere« til andres mærker på en loyal måde. På den måde undgås virkningen af en uhensigtsmæssig bred virkning af eneretsbestemmelsen. Det fremgår af VMD, punkt 27, at adgangen til at henvise til tredjemands mærke naturligvis kun omfatter en brug, som er loyal og redelig, se udtrykkeligt VML §10, stk. 2.
- Side 621 -
...udtalte udtrykkeligt, at det ikke kan antages, at MFL § 22 giver en beskyttelse, som rækker ud over, hvad der allerede følger af VML. Hvis dette skal forstås som en principiel udtalelse (hvad det er nærliggende at gøre), må man nok anse synspunktet i Ska-Dan-dommen fra 2012 for at være forkastet, jf. da også senere i samme retning SHD af 14.8.2017
(...)
- Side 622 -
(V-111-15 m.fl.) (om princippet om god markedsføringsskik (MFL § 3) som ansås for at være »kvalificeret og pådømt« ved bedømmelsen iht. VML § 4, stk. 1, nr. 2). Dette ville være velkomment, men det er dog ikke aldeles klart, at dette er retstilstanden. En afklaring må afvente en dom fra Højesteret eller EU-Domstolen.
- Side 634 -
...foretages i den »fysiske verden«. Særlige problemstillinger kan dog opstå. Dette gælder bl.a. den såkaldte »typosquatting«, dvs. tilfælde, hvor der registreres domænenavne, hvor forvekslingsrisikoen knytter sig til indtastningsfejl, f.eks. »wwwjubii.dk«, som var forveksleligt med varemærket (og hjemmesiden) [www.jubii.dk], SHD af 24.2.2009 (V-2-08).
- Side 639 -
...indklagedes f.eks. ved, at klager bedre kan udnytte navnets signalværdi, DNL § 25, stk. 1, eller– er registreret for at kunne sælges til klageren til ågerpris, genere ham eller på illoyal måde hindre ham i at få sit varemærke eller navn registreret som domænenavn, jf. DNL § 25, stk. 1, som også kan anvendes, hvis den indklagede ikke udøver erhverv.