Bøger, som nævner Varemærkeloven § 43

Indledende om stiftelsesmåderne

- Side 286 -

...mulighed for at påberåbe sig erstatningsreglen i VML § 43, stk. 1, for tiden mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, når krænkeren vidste eller burde vide, at ansøgning var indlevering, jf. VML § 43, stk. 4 (sml. for EU-varemærker den lidt anderledes formulerede regel VMF art. 11, stk. 2). Se i øvrigt om erstatning nedenfor pkt. 9.4.

Læs på Jurabibliotek



Konsumption, ompakning, navngivning m.v.

- Side 378 -

...med det af producenten i Danmark benyttede mærke – var ikke objektivt nødvendig for at markedsføre det fra Spanien parallelimporterede produkt i Danmark, men var udelukkende begrundet i kommercielle hensyn og dermed i strid med den danske varemærkeret. (For Højesteret angik sagen alene størrelsen af vederlags- og erstatningsbeløbet efter VML § 43).

Læs på Jurabibliotek



Betingelserne for vederlag og erstatning

- Side 424 -

...– med mulighed for at få erstatning for krænkelser foretaget i tiden mellem en ansøgnings indlevering og rettighedens registrering – findes i PTL § 60, BML § 57, DSL § 39 og VML § 43, stk. 4. Sml. for patentretten ovenfor pkt. 4.4 ved note 188, for designretten ovenfor pkt. 7.4.2 ved note 235 og for varemærkeretten ovenfor pkt. 8.3.1 ved note 279.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...ophavsretslovens kapitel 6 a (§§ 75 b og 75 c) ikke kan danne grundlag for et vederlag efter OHL § 83 – men alene for erstatning efter dansk rets almindelige regler. PTL § 58, BML § 55, HHL § 14, DSL § 37, og VML § 43. De to sidstnævnte gælder også for krænkelser af henholdsvis EU-design og EU-varemærker i Danmark, jf. DSF art. 88 og 89, og VMF art. 129 og 130.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 425 -

...for at pålægge importøren at betale erstatning eller vederlag efter VML § 43, idet importøren havde fået forelagt en fakturakæde, som gik tilbage til rettighedshaveren og ikke gav anledning til mistanke om, at der heri indgik falske dokumenter. Importøren havde derfor ikke handlet forsætligt eller uagtsomt, og der var således intet ansvarsgrundlag.

Læs på Jurabibliotek



Ikke-økonomisk skade

- Side 435 -

...være mest naturligt at dække dette som en økonomisk skade. Sml. NIR 1990.238 V om brug af et varemærke med et seksuelt præg, som var forveksleligt med og egnet til at skade et andet varemærkes anseelse. Det synes nu som før mest nærliggende at vurdere skadevirkningerne heraf som rent økonomiske (markedsforstyrrelse og forringede afsætningsmuligheder).

Læs på Jurabibliotek