Patent- og Varemærkestyrelsens opgaver vedrørende håndhævelse af varemærkerettigheder og bekæmpelse af piratkopiering varetages af en særlig enhed, hvor forbrugere, virksomheder og myndigheder kan henvende sig og modtage information og vejledning.
Stk. 2 I konkrete sager om piratkopiering vejleder enheden forbrugere og små og mellemstore virksomheder. Enheden kan efter anmodning og mod betaling af et gebyr afgive en skriftlig vejledende udtalelse.
Stk. 3 Enheden bistår politiet og anklagemyndigheden i deres indsats mod piratkopiering.
Stk. 4 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om enhedens opgaver og organisering m.v.