Kapitel 21 Besøg m.v.
En varetægtsarrestant har med de begrænsninger, der følger af §§ 42-45, ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. En varetægtsarrestant har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 771, stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2 Der skal gives varetægtsarrestanten mulighed for snarest muligt efter indsættelsen at underrette sine nærmeste pårørende med henblik på at modtage deres besøg efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet fastsætter regler om besøgenes afvikling.
Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det.
Stk. 2 Varetægtsarrestanter, som er isolerede efter rettens bestemmelse, bør have tilladelse til udvidet besøg, jf. § 81.
Stk. 3 Besøg af en varetægtsarrestants forsvarer og besøg til en udenlandsk varetægtsarrestant af diplomatiske og konsulære repræsentanter fra hjemlandet begrænser ikke tidsmæssigt muligheden for andre besøg.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 2 Efter retsplejelovens § 771, stk. 2, kan politiet modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 3 Efter retsplejelovens § 771, stk. 3, kan politiet modsætte sig, at en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, modtager besøg af personer med tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Kriminalforsorgsområdet kan forbyde besøg af bestemte personer, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.
Stk. 2 Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås, eller en besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil. Der skal endvidere gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 97, stk. 1, nr. 2, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 771, stk. 1, kan politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed forlange, at besøg skal finde sted under kontrol (overværet besøg). Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Stk. 2 Efter retsplejelovens § 771, stk. 4, kan politiet forlange, at besøg til en varetægtsarrestant, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal finde sted under kontrol, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Varetægtsarrestanten kan kræve, at politiets krav om kontrol forelægges retten til afgørelse, jf. § 99.
Besøg gennemføres i almindelighed ikke under overværelse af personale i institutionen. Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
Stk. 2 Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.
Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Besøg kræver, at den besøgende indhenter forudgående tilladelse fra kriminalforsorgsområdet til at besøge varetægtsarrestanten.
Stk. 2 Reglen i stk. 1 kan fraviges, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor.
Stk. 3 Inden tilladelse til at besøge en varetægtsarrestant meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister.
Stk. 4 Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister efter stk. 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede ansøgeren om, at det er en forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver samtykke til indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister.
Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan
-
1) være godkendte besøgende til en varetægtsarrestant, og
-
2) aflægge besøg hos varetægtsarrestanten.
Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære.
Kriminalforsorgsområdet kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget. Kriminalforsorgsområdet kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge, og andre genstande, som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen, jf. reglerne i genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne.
Stk. 2 Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør m.v. hertil må ikke medbringes ved besøg, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Er den besøgende varetægtsarrestantens forsvarer, må denne i forbindelse med besøget medbringe bærbar computer med en skærmstørrelse på over 10". Det er en forudsætning, at computeren fremvises og registreres, og at computeren er indstillet på flytilstand, således at al trådløs kommunikation er deaktiveret.
Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet skal på forhånd orientere besøgende om, hvad der ikke må medtages ved besøg.
Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge og medbringer billedlegitimation.
Stk. 2 Vilkåret om, at den besøgende medbringer billedlegitimation, kan fraviges, hvis særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor.
Det er et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende efter kriminalforsorgsområdets anmodning lader sig undersøge efter reglerne herom i bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.
Stk. 2 Besøg af børn kan normalt kun finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældre.
En varetægtsarrestant har ret til at have sit barn under 1 år hos sig i varetægtsfængslet, hvis varetægtsarrestanten selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2 Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at beholde barnet hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 1 år.
Stk. 3 Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på at have sit barn hos sig i varetægtsfængslet efter stk. 1 eller 2, skal der gøres notat om, at varetægtsarrestanten er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 97, stk. 1, nr. 4, og om fristen for at indgive klage, jf. § 97, stk. 2.
Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter,
-
1) at varetægtsarrestanten har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet,
-
2) at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med hensynet til barnet, og
-
3) at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen.
Stk. 2 Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis
-
1) særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor,
-
2) der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen, og
-
3) varetægtsarrestanten forinden har afgivet samtykke til, at kriminalforsorgsområdet underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos varetægtsarrestanten i institutionen.
Det påhviler kriminalforsorgsområdet løbende at være opmærksom på, om der er varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen.
Stk. 2 I forhold til varetægtsarrestanter, som kun har ringe forbindelse med omverdenen, påhviler det kriminalforsorgsområdet at bidrage til, at varetægtsarrestantens kontakt til omverdenen øges, så vidt det er muligt og i det omfang, det ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn er forsvarligt.
For så vidt angår institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner (faste besøgende), skal kriminalforsorgsområdet overveje, om der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner til varetægtsarrestanter, der kun har ringe forbindelse med omverdenen. Dette gælder dog kun i det omfang, det er foreneligt med begrænsninger, som politiet fastsætter efter retsplejelovens § 771, stk. 1.
Besøgsvennen skal godkendes af kriminalforsorgsområdet. Godkendelse kan kun ske, når
-
1) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at underrette kriminalforsorgsområdet om forhold, der kan have betydning for varetægtsarrestanten, hvis denne er indforstået dermed,
-
2) besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden kriminalforsorgsområdets samtykke at modtage noget af varetægtsarrestanten eller indlade sig med denne i forhold vedrørende køb, salg, leje eller lignende, og
-
3) besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 60, nr. 2.
Kriminalforsorgsområdet skal vejlede varetægtsarrestanten om, at den faste besøgende ikke er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152 og kun vil kunne pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som kriminalforsorgsområdet udleverer til den besøgende efter § 60. Vejledning herom skal ske, før besøgene iværksættes, og før der indhentes samtykke efter § 60, nr. 1, til videregivelse af oplysninger til besøgsvennen.
Besøgsvennen skal have fornødne oplysninger om varetægtsarrestantens forhold. Udlevering af oplysninger til besøgsvennen kan dog kun ske, hvis
-
1) varetægtsarrestanten skriftligt samtykker i udleveringen, og
-
2) kriminalforsorgsområdet efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, pålægger besøgsvennen tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger, der udleveres.