Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter,
-
1) at varetægtsarrestanten har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet,
-
2) at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med hensynet til barnet, og
-
3) at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen.
Stk. 2 Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis
-
1) særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor,
-
2) der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at varetægtsarrestanten ikke selv kan passe barnet i institutionen, og
-
3) varetægtsarrestanten forinden har afgivet samtykke til, at kriminalforsorgsområdet underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos varetægtsarrestanten i institutionen.