Varmeforsyningsloven § 24b

Denne konsoliderede version af varmeforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om varmeforsyning

Lov nr. 382 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni 2024, lov nr. 1647 af 30. december 2024 og lov nr. 1678 af 30. december 2024

§ 24b

Klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige Forsyningstilsynet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Stk. 2 Klima-, energi og forsyningsministeren kan bemyndige private organisationer eller selskaber m.v. (juridiske personer) til at udøve nærmere angivne tilsynsbeføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Private organisationer eller selskaber m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 23 a, stk. 1, eller § 24 a, stk. 2.