Varmeforsyningsloven § 9

Denne konsoliderede version af varmeforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om varmeforsyning

Lov nr. 382 af 13. juni 1990,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 673 af 11. juni 2024, lov nr. 1647 af 30. december 2024 og lov nr. 1678 af 30. december 2024

§ 9

For eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraft-varme-forsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 3, stk. 2.

Stk. 2 Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra den i stk. 2 nævnte frist.