Vederlagsbekendtgørelsen § 24

Denne konsoliderede version af vederlagsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1611 af 9. december 2024 og bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2025

§ 24

Egenpensionen til en borgmester, jf. § 18, udbetales den 1. i måneden efter den sidste udbetaling af eftervederlag, jf. § 20, hvis den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 2 Hvis en borgmester, jf. § 18, ved eftervederlagets ophør, jf. § 20, ikke har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, udbetales egenpensionen til den pågældende den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Såfremt den pågældende får tilkendt førtidspension som følge af nedsat arbejdsevne, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 3 En forhenværende borgmester, jf. § 18, der ikke er omfattet af overgangsordningerne i § 38, stk. 3, om pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de for tjenestemænd i staten gældende regler, herunder det til enhver tid gældende cirkulære om førtidspensionsfradrag. Hvis en forhenværende borgmester, der er omfattet af overgangsordningerne i § 38, stk. 3, om pensionsudbetalingstidspunkter, tillige har optjent egenpension, der skal udbetales fra folkepensionsalderen, måtte vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, jf. 1. pkt., beregnes det i § 24, stk. 3, 1. pkt., nævnte førtidspensionsfradrag af den samlede pension fra det første udbetalingstidspunkt.

Stk. 4 Til egenpensionister ydes, indtil den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, et tillæg efter reglerne i § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension. Egenpensionen ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.