Vederlagsbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af vederlagsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1611 af 9. december 2024

Tillægsvederlag
§ 3

Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag, der udgør 13.819 kr. årligt.

Stk. 2 Tillægsvederlaget reguleres som det faste vederlag efter § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt. Ved reguleringen anses det i stk. 1 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. april 2016.

Stk. 3 Vederlag efter stk. 1 ydes, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet, dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over barnet eller har et barn anbragt i plejefamilie eller netværksplejefamilie, jf. §§ 66 a og 66 b i lov om social service.

Stk. 4 I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes vederlaget kun, hvis barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlaget, uanset at de i stk. 3 nævnte betingelser ikke er opfyldt, hvis barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet.

Stk. 6 Vederlag efter stk. 1 ydes med virkning fra den måned, hvor barnet fødes, eller hvor de i stk. 1 og 3-5 nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.