Vederlagsbekendtgørelsen § 46

Denne konsoliderede version af vederlagsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv

Bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1611 af 9. december 2024 og bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2025

§ 46

En borgmester, der vælges pr. 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, og som har valgt at være omfattet af overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, jf. tillige § 36, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002, kan med Indenrigs- og Boligministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i §§ 5, 7, 9 og 10 samt § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 En borgmester, der den 1. januar 1994 oppebar egenpension som borgmester i en kommune eller amtskommune, kan, hvis den pågældende vælges til borgmester pr. 1. januar 2007 eller et senere tidspunkt, med Indenrigs- og Boligministeriets tilladelse fortsat modtage pension m.v. i henhold til bestemmelserne i §§ 5, 7, 9 og 10 samt § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984, ved sin fratræden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Såfremt der vælges en borgmester, der er omfattet af stk. 1 og 2 og er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som borgmester i en kommune eller en amtskommune, jf. § 22, finder reglerne i denne bekendtgørelse dog anvendelse. Den pågældendes egenpension beregnes efter § 22, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 2002.