Permanente vejbump skal være udformet således, at
-
1) en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed, og en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed minus 15 km/t udsættes for en lodret acceleration på 0,65-0,75 gange tyngdeaccelerationen G, og
-
2) den lodrette acceleration er stigende med stigende hastighed.
Stk. 2 Pukkelbump, jf. Katalog over typegodkendte bump (se www.vejregler.dk), skal dog være udformet således, at
-
1) en fører af en personbil ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på 0,5-0,75 gange tyngdeaccelerationen G, og
-
2) en fører af et tungt køretøj ved passage med den ønskede hastighed udsættes for en lodret acceleration på mindre end 0,5 gange tyngdeaccelerationen G.
Stk. 3 Permanente vejbump, der ikke er indeholdt i Katalog over typegodkendte bump, skal godkendes af Vejdirektoratet, medmindre det kan dokumenteres, at det opfylder funktionskravene i stk. 1.