Vejledningsbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af vejledningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v.

Bekendtgørelse nr. 745 af 18. juni 2024,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 6. december 2024

§ 1

Vejledning efter denne bekendtgørelse varetages af kommunalbestyrelsen gennem den kommunale ungeindsats.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at vejledning til elever i ungdomsskolens heltidsundervisning varetages af ungdomsskolen. Vejledningen skal i givet fald følge reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Såfremt kommunalbestyrelsen forestår vejledningen på en skole omfattet af § 4 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, skal reglerne i denne bekendtgørelse tillige følges.