Vekselloven

Stk. 2 En veksel, hvis forfaldstid ikke er angivet, anses som betalbar ved sigt.

Stk. 3 I mangel af særlig angivelse anses det ved trassatens navn anførte sted for at være vekslens betalingssted og tillige for at være det sted, hvor trassaten bor.

Stk. 4 En veksel, der ikke angiver stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet på det ved trassentens navn anførte sted.

Stk. 2 Den kan trækkes på trassenten selv.

Stk. 3 Den kan trækkes for en trediemands regning.

Stk. 2 Rentefoden skal angives i vekslen; i mangel af sådan angivelse anses bestemmelsen om rente som uskrevet.

Stk. 3 Renterne løber fra vekslens udstedelsesdag, hvis ikke en anden dag er angivet.

Stk. 2 En veksel, hvori beløbet er anført flere gange enten med bogstaver eller med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de anførte beløb alene for den mindste sum.

Stk. 2 Han kan fraskrive sig ansvaret for vekslens accept, men ethvert forbehold, hvorved han fraskriver sig ansvaret for vekslens betaling, anses som uskrevet.

Stk. 2 Har trassenten i vekslen indsat ordene »ikke til ordre« eller et tilsvarende udtryk, kan vekslen alene overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig overdragelse af fordring.

Stk. 3 En veksel kan endosseres også til trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, til trassenten eller til en anden vekselskyldner. Disse kan endossere vekslen videre.

Stk. 2 Endossement for en del af vekselsummen er ugyldigt.

Stk. 3 Endossement til ihændehaveren anses som blankoendossement.

Stk. 2 Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem vekslen overdrages, eller endossenten kun har tegnet sit navn (blankoendossement). I sidstnævnte tilfælde må endossementet for at være gyldigt skrives på bagsiden af vekslen eller på en allonge.

Stk. 2 Hvis endossementet er et blankoendossement, kan vekselindehaveren:

• 1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens navn,

• 2) endossere vekslen på ny in blanco eller til en anden person eller

• 3) give vekslen videre til en trediemand uden at udfylde blankoendossementet eller endossere vekslen.

Stk. 2 Han kan forbyde, at vekslen endosseres på ny; i så fald er han fritaget for ansvaret over for dem, til hvem vekslen derefter bliver endosseret.

Stk. 2 Hvis en veksel, ligegyldigt på hvilken måde, er kommet bort fra dens besidder, er en indehaver, som godtgør sin ret på den i foregående stykke angivne måde, ikke pligtig at udlevere vekslen, medmindre han ved erhvervelsen ikke har været i god tro eller har handlet med grov uagtsomhed.

Stk. 2 De vekselforpligtede kan i så fald mod vekselindehaveren kun påberåbe sig de indsigelser, som ville kunne fremsættes mod endossenten..

Stk. 3 Den fuldmagt, der indeholdes i et prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om fuldmagtsgiveren dør eller mister evnen til at forpligte sig.

Stk. 2 Vekselskyldnere kan ikke mod vekselindehaveren påberåbe sig indsigelser grundede på deres særlige forhold til endossenten, medmindre vekselindehaveren ved erhvervelsen af vekslen forsætlig har handlet til skade for skyldneren.

Stk. 2 Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret endossement som tegnet inden udløbet af protestfristen.

Stk. 2 Han kan i vekslen forbyde, at den forevises til accept, medmindre vekslen er betalbar hos en trediemand eller på et andet sted end det, hvor trassaten bor, eller den er betalbar en vis tid efter sigt.

Stk. 3 Han kan også foreskrive, at forevisning til accept ikke skal kunne finde sted før et bestemt tidspunkt.

Stk. 4 Enhver endossent kan foreskrive, at vekslen skal forevises til accept med eller uden tilføjelse af en frist; dog gælder dette ikke, hvis trassenten har forbudt vekslens forevisning til accept.

Stk. 2 Trassenten kan forkorte denne frist eller bestemme en længere frist.

Stk. 3 Disse frister kan forkortes af endossenterne.

Stk. 2 Vekselindehaveren er, når han foreviser vekslen til accept, ikke forpligtet til at overgive den i trassatens besiddelse.

Stk. 2 Skal vekslen betales en vis tid efter sigt, eller skal den i henhold til særlig bestemmelse forevises til accept inden en vis frist, skal accepten dateres, og som dato anføres den dag, da accepten meddeles, medmindre vekselindehaveren forlanger, at forevisningsdagens dato skal anføres. Mangler der datering, må vekselindehaveren for at bevare sin regresret mod endossenterne og trassenten godtgøre undladelsen ved en i rette tid optagen protest.

Stk. 2 Gøres der ved accepten ellers nogen afvigelse fra vekslens indhold, anses det som nægtelse af accept. Dog er acceptanten forpligtet efter sin accepts lydende.

Stk. 2 Hvis vekslen er betalbar hos trassaten, kan denne i accepten angive, hvor på betalingsstedet betalingen skal kræves, eller angive en anden person på samme sted til at betale.

Stk. 2 Betales den ikke, har vekselindehaveren, selv om det er trassenten, imod acceptanten et umiddelbart krav efter vekslen på alt, hvad der kan fordres efter §§ 48 og 49.

Stk. 2 Såfremt trassaten skriftligt har gjort vekselindehaveren eller nogen vekselskyldner bekendt med sin accept, er han dog over for disse bundet ved sin accepts lydende.

Stk. 2 Aval kan tegnes såvel af en vekselskyldner som af en trediemand.

Stk. 2 Den udtrykkes ved ordene »som aval« eller ved et andet tilsvarende udtryk; den undertegnes af den, der går i borgen (avalist).

Stk. 3 Den blotte navntegning på vekslens forside anses som aval, medmindre navntegningen hidrører fra trassaten eller trassenten.

Stk. 4 Aval skal angive, for hvem den indgås. I mangel af sådan angivelse anses den indgået for trassenten.

Stk. 2 Hans forpligtelse er gyldig, selv om den forpligtelse, som han er gået i borgen for, måtte være ugyldig, dog ikke hvis ugyldigheden skyldes en formfejl.

Stk. 3 Når han betaler vekslen, erhverver han alle rettigheder efter vekslen mod den, som han er gået i borgen for, og mod dem, der efter vekslen er ansvarlige over for denne.

Stk. 2 En veksel, som lyder på anden forfaldstid eller som forfalder efterhånden til forskellige tider, er ugyldig.

Stk. 2 Trassenten kan bestemme, at en veksel, som er betalbar ved sigt, ikke skal forevises til betaling før et bestemt tidspunkt. I så fald løber forevisningsfristen fra dette tidspunkt.

Stk. 2 Er accepten ikke dateret, og er heller ikke protest optaget, skal accepten i forhold til acceptanten anses som meddelt på den sidste dag af den frist, der er foreskrevet for forevisningen til accept.

Stk. 2 Lyder en veksel på betaling en eller flere måneder og en halv måned efter dens udstedelsesdag eller efter sigt, regnes de hele måneder først.

Stk. 3 Er forfaldstiden bestemt til begyndelsen af en måned, midten af en måned (medio januar, medio februar osv.) eller slutningen af en måned, skal der ved disse udtryk forstås den første, den femtende eller den sidste dag i måneden.

Stk. 4 Ved udtrykkene »otte dage« eller »femten dage« forstås ikke en eller to uger, men et tidsrum af fulde otte eller femten dage.

Stk. 5 Udtrykket »en halv måned« betegner et tidsrum af femten dage.

Stk. 2 Når en veksel, der er trukket mellem to steder med forskellig tidsregning, lyder på betaling en vis tid efter udstedelsesdagen, bliver denne at omregne til den tilsvarende dag efter betalingsstedets tidsregning, og forfaldsdagen bestemmes overensstemmende hermed.

Stk. 3 Forevisningsfristerne for veksler beregnes overensstemmende med reglerne i foregående stykke.

Stk. 4 Disse regler kommer ikke til anvendelse, hvis det af en særlig bestemmelse i vekslen eller i øvrigt af dennes indhold fremgår, at det har været hensigten at anvende andre regler.

Stk. 2 Vekslens indlevering til et afregningskontor (clearing-house) ligestilles med forevisning til betaling.

Stk. 2 Vekselindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis betaling.

Stk. 3 I tilfælde af delvis betaling kan trassaten kræve, at der om denne betaling gøres påtegning på vekslen, og at der gives ham en særskilt kvittering.

Stk. 2 Betaler trassaten før forfaldstid, gør han det på egen risiko.

Stk. 3 Den, der betaler, når forfaldstid er kommet, bliver gyldig frigjort for sin forpligtelse, medmindre der fra hans side foreligger svig eller grov uagtsomhed. Han er forpligtet til at forvisse sig om, at endossementerne udgør en behørig sammenhængende række, men ikke om ægtheden af endossenternes underskrifter.

Stk. 2 Ved beregningen af den fremmede møntsorts værdi skal handelsbrug på betalingsstedet iagttages, hvis ikke trassenten har foreskrevet, at vekselsummen skal betales efter en i vekslen fastsat kurs.

Stk. 3 Foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor trassenten har foreskrevet, at betalingen skal erlægges i en bestemt angiven møntsort (forbehold om effektiv betaling i fremmed mønt).

Stk. 4 Er vekselbeløbet angivet i en møntsort, der har den samme benævnelse, men en forskellig værdi i det land, hvor vekslen er udstedt, og det land, hvor den skal betales, er formodningen for, at det er betalingsstedets mønt, som er ment.

Stk. 2 Samme ret tilkommer vekselindehaveren allerede før forfaldstid:

• 1) hvis accept helt eller delvis er nægtet,

• 2) hvis trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, er kommet under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, eller han ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller, såfremt han er handlende (jfr. § 7 i lov om bogføring af 10. maj 1912), har standset sine betalinger, eller

• 3) hvis trassenten, der i vekslen har udstedt forbud mod forevisning til accept, er kommet under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Stk. 2 Protest på grund af manglende accept skal optages inden den frist, der er fastsat for vekslens forevisning til accept. Hvis den første forevisning i det i § 24, stk. 1, omhandlede tilfælde har fundet sted på fristens sidste dag, kan protest endnu optages den følgende dag.

Stk. 3 Protest på grund af manglende betaling af en veksel, der er betalbar på en bestemt dag eller en vis tid efter dens udstedelsesdag eller efter sigt, skal optages en af de to søgnedage, som følger efter vekslens forfaldsdag. For en veksel, der er betalbar ved sigt, finder, for så vidt angår protest for manglende betaling, de i foregående stykke med hensyn til protest for manglende accept givne forskrifter tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Protest på grund af manglende accept fritager for forevisning til betaling og for protest på grund af manglende betaling.

Stk. 5 Er trassaten ved eksekution fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller har han, hvis han er handlende (jfr. § 7 i lov om bogføring af 10. maj 1912), standset sine betalinger, kan vekselindehaveren ikke som følge heraf iværksætte regres, førend vekslen er blevet forevist til betaling for trassaten og protest er optaget.

Stk. 6 Kommer trassaten under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, er det til iværksættelse af regres tilstrækkeligt, at vekselindehaveren fremlægger det retsdekret, hvorved konkursen erklæres eller rekonstruktionsbehandlingen indledes. Det samme gælder, hvis trassenten, der i vekslen har givet forbud mod forevisning til accept, kommer under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Stk. 2 Når meddelelse i overensstemmelse med forskrifterne i foranstående stykke er givet en vekselskyldner, skal tilsvarende meddelelse inden for samme frist gives den, der har tegnet aval for ham.

Stk. 3 I tilfælde af, at en endossent ikke har angivet sin adresse, eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at meddelelsen gives til den endossent, som står nærmest foran ham på vekslen.

Stk. 4 Den, der er pligtig at give underretning, kan gøre det på en hvilken som helst måde, endogså ved blot at sende vekslen tilbage.

Stk. 5 Det påhviler ham at bevise, at han har givet meddelelse inden udløbet af den tilståede frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et brev, som indeholder meddelelsen, er blevet indleveret til postvæsenet inden fristens udløb.

Stk. 6 Den, der ikke giver underretning inden den ovennævnte frist, fortaber ikke sin regresret, men er ansvarlig for den skade, som måtte være forvoldt ved hans forsømmelse; dog kan skadeserstatningen ikke overstige vekslens beløb.

Stk. 2 Ved et sådant forbehold bliver vekselindehaveren hverken fritaget for at forevise vekslen inden de foreskrevne frister eller for at give underretning, som i § 45 foreskrevet. Beviset for, at fristerne ikke er overholdt, påhviler den, der vil påberåbe sig dette over for vekselindehaveren.

Stk. 3 Hvis forbeholdet er indsat af trassenten, har det virkning over for alle vekselskyldnere; hvis det er indsat af en endossent eller avalist, har det kun virkning over for denne. Hvis indehaveren af en veksel til trods for et af trassenten indsat forbehold optager protest, må han selv bære omkostningerne derved. Hvis forbeholdet er indsat af en endossent eller en avalist, kan omkostningerne ved protesten, om en sådan er optaget, kræves erstattet hos enhver vekselskyldner.

Stk. 2 Vekselindehaveren har ret til at rejse krav mod enhver af disse personer, særskilt eller i fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den rækkefølge, hvori de har forpligtet sig.

Stk. 3 Samme ret tilkommer enhver vekselskyldner, som har indfriet vekslen.

Stk. 4 At der er anlagt sag imod en af vekselskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses krav mod de andre, selv om de på vekslen er opført efter den, der først er blevet sagsøgt.

Stk. 2 Hvis regres iværksættes før forfaldstid, skal der i vekselsummen fradrages en diskonto, der skal beregnes efter den officielle diskontosats, sådan som denne er fastsat på det sted, hvor vekselindehaveren bor, og på den dag, da regreskravet gøres gældende.

Stk. 2 Enhver endossent, som har indløst vekslen, kan udstryge sit eget og de efterfølgende endossementer.

Stk. 2 Modvekslen omfatter, foruden de i §§ 48 og 49 angivne beløb, også mæglergebyr og stempelafgift for modvekslen.

Stk. 3 Hvis modvekslen trækkes af vekselindehaveren, fastsættes dens beløb efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor den oprindelige veksel var betalbar, på det sted, hvor vedkommende vekselskyldner bor. Trækkes modvekslen af en endossent, fastsættes beløbet efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor trassenten af modvekslen bor, på det sted, hvor vekselskyldneren bor.

Stk. 2 Er en veksel ikke blevet forevist til accept inden den frist, som trassenten har bestemt, taber vekselindehaveren sin ret til regres såvel for manglende betaling som for manglende accept, medmindre det fremgår af bestemmelsen, at trassentens mening kun har været at fraskrive sig ansvar for accept.

Stk. 3 Er en frist for forevisningen bestemt i et endossement, kan alene vedkommende endossent påberåbe sig den.

Stk. 2 Vekselindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sidste endossent underretning om en sådan hindring og til at gøre påtegning om denne underretning med dato og underskrift på vekslen eller en allonge; i øvrigt finder forskrifterne i § 45 anvendelse.

Stk. 3 Så snart hindringen er ophørt, skal vekselindehaveren uopholdelig forevise vekslen til accept eller til betaling og om fornødent lade optage protest.

Stk. 4 Vedvarer hindringen længere end tredive dage efter forfaldstiden, kan regres iværksættes, uden at forevisning eller optagelse af protest er nødvendig.

Stk. 5 For veksler, der lyder på betaling ved sigt eller en vis tid efter sigt, regnes de tredive dage fra den dag, da vekselindehaveren har givet den sidste endossent underretning om hindringen, selv om dette er sket før forevisningsfristens udløb; for veksler, der er betalbare en vis tid efter sigt, skal de tredive dages frist forøges med den i vekslen angivne forevisningsfrist.

Stk. 6 Som vis major anses ikke tildragelser af rent personlig natur for vekselindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise vekslen eller at optage protesten.

Stk. 2 En veksel kan under de nedenfor angivne betingelser accepteres eller betales af en person, der indtræder (intervenerer) for en hvilken som helst af vekselskyldnerne, der er udsat for regres.

Stk. 3 Intervenienten kan være en person, der ikke er vekselskyldner, endogså trassaten, eller en person, der allerede er vekselforpligtet, dog ikke acceptanten.

Stk. 4 Intervenienten skal indenfor en frist af to søgnedage give den, for hvem han har interveneret, underretning om interventionen. Iagttager han ikke denne frist, er han ansvarlig for den skade, der måtte være forvoldt ved hans forsømmelse, dog at skadeserstatningsbeløbet ikke kan overstige vekselsummen.

Stk. 2 Når der på vekslen er angivet en nødsadressat på betalingsstedet, kan vekselindehaveren ikke før forfaldstid udøve sin regresret imod den, der har angivet nødsadressen, og imod de efterfølgende vekselskyldnere, medmindre han har forevist vekslen for nødsadressaten og, hvis denne nægter accept, har ladet nægtelsen godtgøre ved protest.

Stk. 3 I andre tilfælde kan vekselindehaveren vægre sig ved at modtage interventionsaccept. Hvis han alligevel modtager accepten, taber han sin adgang til regres før forfaldstid imod den, for hvem accepten er givet, og mod de efterfølgende vekselskyldnere.

Stk. 2 Uanset interventionsaccepten kan den, for hvem den er tegnet, og de, som er ansvarlige over for ham, mod betaling af det i § 48 angivne beløb, fordre, at vekselindehaveren skal udlevere vekslen, kvitteret regning og protesten, hvis sådan er optaget.

Stk. 2 Betalingen skal omfatte hele det beløb, som skal erlægges af den, for hvis regning betalingen sker.

Stk. 3 Den skal finde sted senest dagen efter den sidste dag, på hvilken protest på grund af manglende betaling kan optages.

Stk. 2 Optages protest ikke inden denne frist, bliver den, der har opgivet nødsadressaten, eller for hvis regning vekslen er accepteret, såvel som de efterfølgende endossenter fri for deres forpligtelser.

Stk. 2 Vekslen tillige med protesten, hvis en sådan er blevet optaget, skal udleveres til intervenienten.

Stk. 2 De endossenter, der følger efter den vekselskyldner, for hvis regning betalingen har fundet sted, frigøres ved denne.

Stk. 3 Tilbyder flere interventionsbetaling, har den, ved hvem de fleste vekselskyldnere frigøres, fortrinsret. Den, der intervenerer i strid med denne forskrift, taber, for så vidt han er kendt med forholdet, sin ret til regres mod dem, der ellers ville være blevet frigjort.

Stk. 2 Eksemplarerne skal i selve teksten indeholde nummerangivelse; i mangel heraf gælder ethvert af dem som en selvstændig veksel.

Stk. 3 Enhver indehaver af en veksel, der ikke angiver, at den er udstedt i et eneste eksemplar, kan kræve, at der på hans bekostning leveres ham duplikater af vekslen. I dette øjemed skal han henvende sig til sin umiddelbare formand; denne er pligtig til at yde ham sin bistand ved at foretage henvendelse til sin egen umiddelbare formand og således videre, indtil begæringen når trassenten. Endossenterne er forpligtede at gentage deres endossementer på de nye eksemplarer.

Stk. 2 Har en endossent overdraget vekseleksemplarerne til forskellige personer, svarer han såvel som de efterfølgende endossenter for ethverteksemplar, der bærer deres navnetegning, og som ikke er tilbageleveret.

Stk. 2 Vægrer han sig derved, kan vekselindehaveren ikke iværksætte regres, førend han ved en protest har godtgjort

• 1) at det til accept sendte eksemplar ikke er blevet udleveret ham på hans forlangende, og

• 2) at han ikke har kunnet få accept eller betaling efter et andet eksemplar.

Stk. 2 Vekselkopien skal nøjagtigt gengive originalvekslen med de endossementer og alle andre påtegninger, som findes på den. Kopien skal angive, hvor langt afskriften går.

Stk. 3 Vekselkopien kan endosseres og forsynes med aval på samme måde og med samme virkning som originalvekslen.

Stk. 2 Vægrer han sig derved, kan indehaveren af vekselkopien ikke iværksætte regres mod den, som har endosseret eller tegnet aval på kopien, førend han ved en protest har godtgjort, at originalvekslen ikke er blevet udleveret ham på hans forlangende.

Stk. 3 Er der på originalvekslen efter det sidste endossement, førend kopien blev taget, følgende påtegning: »herfra gælder kun endossement på kopi« eller en anden påtegning af lignende art, er et efterfølgende endossement på originalvekslen ugyldigt.

Stk. 2 Indehaverens krav mod endossenterne og trassenten forældes i et år fra den dag, da der i rette tid blev optaget protest, eller, hvis der er taget forbehold om regres uden omkostninger, fra forfaldsdagen.

Stk. 3 Endossenternes regreskrav mod andre endossenter eller mod trasenten forældes i seks måneder fra den dag, da endossenten har indfriet vekslen, eller da forældelsen blev afbrudt over for denne, jfr. § 71.

Stk. 2 Ved stævning til udenlandsk domstol afbrydes vekselforældelsen, hvis skyldneren har sit hjemsted i vedkommende land, eller han uden at gøre indsigelse imod domstolenes kompetence tager til genmæle i sagen, eller stævningen er forkyndt for ham personlig. Litis denunciatio til udenlandsk domstol afbryder forældelsen under samme betingelse som stævning. Ligeledes afbrydes forældelsen ved, at vekselkravet under en ved udenlandsk domstol verserende sag efter den på stedet gældende lovgivning gøres gældende til modregning.

Stk. 3 Ved anmeldelse i skyldnerens i udlandet under offentlig behandling stående bo afbrydes forældelsen, hvis skyldneren ved bobehandlingens åbning var bosat i vedkommende land.

Stk. 4 Forældelsen afbrydes ikke i forhold til andre vekselskyldnere end den, mod hvem afbrydelseshandlingen er foretaget, men afbrydelsen virker til fordel for alle dens formænd, der har foretaget afbrydelsen.

Stk. 5 Har afbrydelsen af forældelsen fundet sted, uden at vekselsøgsmålet bringes til afslutning, begynder en ny forældelsesfrist at løbe fra den dag, da sagen sidst foretoges i retten. Bliver foretagelsen af handlinger til afbrydelse af forældelsen umuliggjort som følge af sådanne hindringer som omhandles i § 54, bevares vekselretten, hvis afbrydelsen sker inden en måned efter hindringens ophør.

Stk. 2 Skal en sådan handling foretages inden en vis frist, hvis sidste dag er en lovbestemt helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende søgnedag. Mellemliggende helligdage medtages ved fristens beregning.

Stk. 3 Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår vekselretlige handlingers foretagelse.

Stk. 4 I de frister, der er fastsat ved loven, eller foreskrevet ved særlig bestemmelse, medregnes ikke den dag, der tjener til udgangspunkt for fristen.

Stk. 5 Løbedage finder ikke anvendelse på veksler.

Stk. 2 Når offentlig indkaldelse i mortifikationssagen er behørig bekendtgjort, er trassenten forpligtet til at udstede nyt vekselbrev. Var den bortkomne veksel accepteret, er acceptanten, når forfaldstiden er kommet, pligtig til at betale til den, som godtgør sin ret til at oppebære betalingen. Dog skal der i disse tilfælde stilles trassenten eller acceptanten antagelig sikkerhed, indtil vekslen er blevet mortificeret, eller deres ansvar efter den bortkomne veksel på anden måde er ophørt.

Stk. 2 En egen veksel, hvis forfaldstid ikke er angivet, anses som betalbar ved sigt.

Stk. 3 I mangel af særlig angivelse anses dokumentets udstedelsessted for at være betalingssted og tillige for at være det sted, hvor udstederen bor.

Stk. 4 En egen veksel, der ikke angiver stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet på det ved udstederens navn anførte sted.

Stk. 2 Ligeledes gælder for den egne veksel bestemmelserne vedrørende veksler betalbare hos en trediemand eller på et andet sted end det sted, hvor trassaten bor (§§ 4 og 27), adgangen til at betinge renter (§ 5), uoverensstemmelser i angivelsen af den sum, der skal betales (§ 6), følgerne af, at en underskrift er anbragt på vekslen under de i § 7 omhandlede omstændigheder, at underskriften hidrører fra en person, der har handlet uden fuldmagt eller med overskridelse af sin fuldmagt (§ 8), samt bestemmelserne om ufuldstændige veksler (§ 10).

Stk. 3 Endvidere gælder for den egne veksel bestemmelserne om aval (§§ 30-32). Hvis avalpåtegningen ikke indeholder angivelse af, for hvem den er meddelt (§ 31, stk. 4), anses den at være meddelt for udstederen.

Stk. 2 En egen veksel, der lyder på betaling en vis tid efter sigt, skal forevises for udstederen til påtegning om forevisningen inden de i § 23 bestemte frister. Fristen fra sigt løber fra dagen for den af udstederen underskrevne forevisningspåtegning på vekslen. Udstederens vægring ved at give dateret påtegning fastslås ved en protest (§ 25), hvis dato tjener til udgangspunkt for fristen fra sigt.

Stk. 2 En udlænding, som i medfør af de i foregående stykke givne forskrifter måtte mangle evne til at forpligte sig, er ikke desto mindre gyldigt forpligtet her i riget, hvis han har indgået forpligtelsen i et land, efter hvis lovgivning han ville have haft evne til at forpligte sig.

Stk. 2 Hvis en vekselforpligtelse er ugyldig i medfør af bestemmelsen i denne paragrafs første stykke, men er gyldig efter loven i et land, hvor en senere forpligtelse er undertegnet, skal den første forpligtelses ugyldighed ikke medføre, at også den senere forpligtelse anses som ugyldig.

Stk. 3 En vekselforpligtelse, som en dansk statsborger indgår uden for riget, og som, for så vidt angår formen, opfylder dansk lovs fordringer, skal her i riget anses som gyldig over for anden dansk statsborger, selv om forpligtelsen som følge af bestemmelsen i denne paragrafs første stykke måtte anses som ugyldig.

Stk. 2 Virkningerne af andre vekselforpligtelser bedømmes, hvor ikke andet er foreskrevet, af loven i det land, hvor forpligtelsen er undertegnet.

Stk. 2 Protesten tillige med afskrift af vekslen eller vekselkopien bliver at indføre i en protokol.

Stk. 3 Af protestforretningen må udskrift ikke meddeles andre end protestrekvirenten.