Kapitel IV Om vekselborgen (aval)
En veksels betaling kan sikres ved aval for hele vekselsummen eller for en del af denne.
Stk. 2 Aval kan tegnes såvel af en vekselskyldner som af en trediemand.
Aval tegnes på vekslen eller på en allonge.
Stk. 2 Den udtrykkes ved ordene »som aval« eller ved et andet tilsvarende udtryk; den undertegnes af den, der går i borgen (avalist).
Stk. 3 Den blotte navntegning på vekslens forside anses som aval, medmindre navntegningen hidrører fra trassaten eller trassenten.
Stk. 4 Aval skal angive, for hvem den indgås. I mangel af sådan angivelse anses den indgået for trassenten.
Avalisten er forpligtet på samme måde som den, for hvem han er gået i borgen.
Stk. 2 Hans forpligtelse er gyldig, selv om den forpligtelse, som han er gået i borgen for, måtte være ugyldig, dog ikke hvis ugyldigheden skyldes en formfejl.
Stk. 3 Når han betaler vekslen, erhverver han alle rettigheder efter vekslen mod den, som han er gået i borgen for, og mod dem, der efter vekslen er ansvarlige over for denne.