Kapitel VIII Om intervention
Trassenten, en endossent eller en avalist kan opgive en nødsadressat til at acceptere eller betale vekslen.
Stk. 2 En veksel kan under de nedenfor angivne betingelser accepteres eller betales af en person, der indtræder (intervenerer) for en hvilken som helst af vekselskyldnerne, der er udsat for regres.
Stk. 3 Intervenienten kan være en person, der ikke er vekselskyldner, endogså trassaten, eller en person, der allerede er vekselforpligtet, dog ikke acceptanten.
Stk. 4 Intervenienten skal indenfor en frist af to søgnedage give den, for hvem han har interveneret, underretning om interventionen. Iagttager han ikke denne frist, er han ansvarlig for den skade, der måtte være forvoldt ved hans forsømmelse, dog at skadeserstatningsbeløbet ikke kan overstige vekselsummen.
Interventionsaccept kan finde sted i alle tilfælde, hvor indehaveren af en veksel kan iværksætte regres før forfaldstid, undtagen når vekslens forevisning til accept er forbudt.
Stk. 2 Når der på vekslen er angivet en nødsadressat på betalingsstedet, kan vekselindehaveren ikke før forfaldstid udøve sin regresret imod den, der har angivet nødsadressen, og imod de efterfølgende vekselskyldnere, medmindre han har forevist vekslen for nødsadressaten og, hvis denne nægter accept, har ladet nægtelsen godtgøre ved protest.
Stk. 3 I andre tilfælde kan vekselindehaveren vægre sig ved at modtage interventionsaccept. Hvis han alligevel modtager accepten, taber han sin adgang til regres før forfaldstid imod den, for hvem accepten er givet, og mod de efterfølgende vekselskyldnere.
Interventionsaccept skrives på vekslen; den underskrives af intervenienten. Den skal angive, for hvis regning den meddeles; i mangel af sådan angivelse anses accepten meddelt for trassenten.
Interventionsacceptanten er forpligtet over for vekselindehaveren og de endossenter, der følger efter den, for hvis regning han har interveneret, på samme måde, som denne er forpligtet.
Stk. 2 Uanset interventionsaccepten kan den, for hvem den er tegnet, og de, som er ansvarlige over for ham, mod betaling af det i § 48 angivne beløb, fordre, at vekselindehaveren skal udlevere vekslen, kvitteret regning og protesten, hvis sådan er optaget.
Interventionsbetaling kan finde sted i alle tilfælde, i hvilke regres enten ved eller før forfaldstid kan iværksættes af vekselindehaveren.
Stk. 2 Betalingen skal omfatte hele det beløb, som skal erlægges af den, for hvis regning betalingen sker.
Stk. 3 Den skal finde sted senest dagen efter den sidste dag, på hvilken protest på grund af manglende betaling kan optages.
Er en veksel blevet accepteret af en intervenient, der har sin bopæl på betalingsstedet, eller er der opgivet en eller flere nødsadressater, der bor på betalingsstedet, skal vekselindehaveren forevise vekslen for enhver af disse personer og i påkommende tilfælde lade protest optage på grund af manglende betaling senest dagen efter den sidste til optagelse af protest bestemte dag.
Stk. 2 Optages protest ikke inden denne frist, bliver den, der har opgivet nødsadressaten, eller for hvis regning vekslen er accepteret, såvel som de efterfølgende endossenter fri for deres forpligtelser.
En vekselindehaver, som vægrer sig ved at modtage interventionsbetaling, taber sin ret til regres mod dem, som ville være blevet frigjort ved betalingen.
Interventionsbetaling skal godtgøres ved en på vekslen meddelt kvittering med angivelse, for hvis regning betalingen er sket. I mangel af sådan angivelse anses betalingen at være sket for trassenten.
Stk. 2 Vekslen tillige med protesten, hvis en sådan er blevet optaget, skal udleveres til intervenienten.
Den, der betaler som intervenient, erhverver de af vekslen flydende rettigheder mod den, for hvem han har betalt, og mod dem, som er ansvarlige over for ham efter vekslen. Dog kan han ikke endossere vekslen på ny.
Stk. 2 De endossenter, der følger efter den vekselskyldner, for hvis regning betalingen har fundet sted, frigøres ved denne.
Stk. 3 Tilbyder flere interventionsbetaling, har den, ved hvem de fleste vekselskyldnere frigøres, fortrinsret. Den, der intervenerer i strid med denne forskrift, taber, for så vidt han er kendt med forholdet, sin ret til regres mod dem, der ellers ville være blevet frigjort.