Enhver veksel kan ved endossement overdrages til en anden (endossatar), selv om den ikke udtrykkelig er trukket til ordre.
Stk. 2 Har trassenten i vekslen indsat ordene »ikke til ordre« eller et tilsvarende udtryk, kan vekslen alene overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig overdragelse af fordring.
Stk. 3 En veksel kan endosseres også til trassaten, hvad enten han har accepteret eller ikke, til trassenten eller til en anden vekselskyldner. Disse kan endossere vekslen videre.