Den, som har en veksel i hænde, anses som retmæssig vekselindehaver, såfremt han godtgør sin ret ved en uafbrudt række af endossementer, selv om det sidste endossement er et blancoendossement. Udstrøgne endossementer anses i denne forbindelse som uskrevne. Når der efter et blancoendossement følger et andet endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet vekslen ved blankoendossementet.
Stk. 2 Hvis en veksel, ligegyldigt på hvilken måde, er kommet bort fra dens besidder, er en indehaver, som godtgør sin ret på den i foregående stykke angivne måde, ikke pligtig at udlevere vekslen, medmindre han ved erhvervelsen ikke har været i god tro eller har handlet med grov uagtsomhed.