Vekselloven § 52

Denne konsoliderede version af vekselloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Veksellov

Lov nr. 68 af 23. marts 1932,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1661 af 12. december 2018

§ 52

Enhver, der har ret til at iværksætte regres, kan, hvis andet ikke er betinget, skaffe sig betaling ved hjælp af en ny veksel (modveksel), der er betalbar ved sigt, og som trækkes på en af dem, der er ansvarlig over for ham, og gøres betalbar på det sted, hvor den pågældende ansvarlige bor.

Stk. 2 Modvekslen omfatter, foruden de i §§ 48 og 49 angivne beløb, også mæglergebyr og stempelafgift for modvekslen.

Stk. 3 Hvis modvekslen trækkes af vekselindehaveren, fastsættes dens beløb efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor den oprindelige veksel var betalbar, på det sted, hvor vedkommende vekselskyldner bor. Trækkes modvekslen af en endossent, fastsættes beløbet efter kursen for en sigtveksel, der trækkes fra det sted, hvor trassenten af modvekslen bor, på det sted, hvor vekselskyldneren bor.