Uddannelses- og forskningsministeren træffer på baggrund af en ekstern kvalitetssikringsvurdering afgørelse om certificering af en offentlig lederuddannelse på diplomniveau eller af uddannelseselementer, der gennemføres som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. En uddannelse, der er certificeret, erstatter en diplomuddannelse i ledelse, og uddannelseselementer, der er certificerede, erstatter moduler af en diplomuddannelse i ledelse (merit).
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om certificering og merit, jf. stk. 1, herunder om følgende:
-
1) Indgivelse af ansøgning om certificering og kravene hertil.
-
2) Formkrav til ansøgninger, herunder om digital kommunikation, anvendelse af et bestemt ansøgningssystem og tidsfrister, og om afvisning som følge af manglende overholdelse heraf.
-
3) Kriterier for certificering, herunder tidsmæssige begrænsninger.
-
4) Indhentelse af eksterne kvalitetssikringsvurderinger til brug for behandling af ansøgning om certificering.
-
5) Gebyr for behandling af ansøgning om certificering.