Lederen eller dennes stedfortræder på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede institutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 43 stk. 1, nr. 7, i barnets lov, skal beslutte, at der skal anvendes døralarmer, når det er nødvendigt for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages, jf. § 16 b, stk. 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 2 Døralarmer, jf. § 16 b, stk. 2, i lov om voksenansvar skal altid anvendes, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Når det af hensyn til barnets eller den unges egen sikkerhed eller sikkerheden for de øvrige børn eller unge, personalet eller andre, der opholder sig på døgninstitutionen, er nødvendigt.
-
2) Når der på døgninstitutionen har været fysiske konflikter mellem børnene eller de unge, der gør fortsat ophold på fællesarealerne uforsvarligt.
-
3) Når det kan forhindre risikosituationer i at udvikle sig til fysiske konflikter, overgreb eller lignende.
-
4) Når der er konkret mistanke om rømningsrisiko for et barn eller en ung.