Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 2 Lederen af et børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov skal i forbindelse med en anbringelse oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaveren eller den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1, om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. § 23, stk. 2 og 3, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Der skal endvidere informeres om reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis barnet eller den unge er anbragt efter §§ 46 eller 47 i barnets lov.
Stk. 3 Barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal i forbindelse med en anbringelse i en specialiseret plejefamilie, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, i barnets lov, oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaveren om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lov om voksenansvar for anbragte børn og unge § 23, stk. 2 og 3.