- Side 280 -
...overskridelse af sin kompetence. Den domstol, hvor retssagen verserer, dvs. den domstol, hvor retssagen i sin tid blev anlagt og nu er udsat, har kompetence til at afgøre, om voldgiftskendelsen skal anerkendes. Anerkendes voldgiftskendelsen, afvises retssagen. Anerkendes voldgiftskendelsen ikke, fortsætter domstolene behandlingen af retssagen på sædvanlig vis.
- Side 306 -
Domstolenes, herunder særligt fogedretternes prøvelse efter voldgiftslovens §§ 38 og 39 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser er behandlet i kapitel 13. I dette afsnit behandles de almindelige domstoles behandling af sager om tilsidesættelse af voldgiftskendelser efter voldgiftslovens § 37, der har følgende ordlyd:
(...)
- Side 307 -
Bestemmelsen kan ikke fraviges ved aftale. Retssag om tilsidesættelse af udenlandske voldgiftskendelser kan ikke anlægges i Danmark. Derimod kan anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser i Danmark i medfør af voldgiftslovens § 39 nægtes af grunde, der svarer til ugyldighedsgrundene for danske voldgiftskendelser.
- Side 315 -
...modtaget voldgiftskendelsen. Fristen kan ikke forlænges, heller ikke selv om anmodningen om tilsidesættelse af voldgiftskendelsen støttes på forhold, som parten først er blevet bekendt efter fristens udløb. Efter fristens udløb er parten henvist til i givet fald at modsætte sig anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. voldgiftslovens § 39.