Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af andre ejendomme end ejerboliger sker ved videreførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
-
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012.
-
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 eller ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
-
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 efter § 4.
-
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.
-
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2 Der foretages omvurdering af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3 Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Stk. 4 For beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 med 2,5 pct.