Aktivloven § 36

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, lov nr. 633 af 11. juni 2024, lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1687 af 30. december 2024 og lov nr. 198 af 25. februar 2025

Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.v.
§ 36

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter regler fastsat i medfør af § 105 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 20 d, stk. 4, en eller flere dele af et program efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-5. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2 Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3 Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller fra en eller flere dele af et program efter integrationsloven.