Almenboligloven § 151e

Denne konsoliderede version af almenboligloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om almene boliger m.v.

Lov nr. 374 af 22. maj 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 151e

Ud over de byggerier, der er nævnt i §§ 151 og 151 a, omfatter fonden ombygninger, renoveringer m.v., der har modtaget kommunalt tilsagn om støtte i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer inden den 1. januar 2021 eller er omfattet af kapitel 10 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003. Denne del af fonden benævnes Afdeling C.

Stk. 2 Afdeling C er økonomisk uafhængig af fondens Afdeling A og Afdeling B. Afdelingens midler skal holdes adskilt fra Afdeling A og Afdeling B, og der må ikke overføres midler fra Afdeling A eller Afdeling B til Afdeling C. Der må heller ikke overføres midler fra Afdeling C til Afdeling A eller Afdeling B.

Stk. 3 Afdeling C kan nedlægges, når afdelingens dækningsforpligtelser er ophørt.