Apoteksvirksomhed må kun udøves i henhold til
-
1) apotekerbevilling, jf. kapitel 4,
-
2) bestemmelse om midlertidig drift, jf. § 19,
-
3) beslutning om oprettelse af sygehusapotek, jf. kapitel 11, eller
-
4) tilladelse til oprettelse af privat sygehusapotek, jf. kapitel 11 a.
Stk. 2 Apoteksvirksomhed må kun udøves fra apoteker og dertil knyttede veterinærafdelinger, apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder.