Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I indtægtsgrundlaget indgår:
-
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
-
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
-
3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Stk. 2 Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov, medregnes denne indtægt ikke i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 3 Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.
Stk. 4 Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf. dog § 49, stk. 5 og 6.
Stk. 5 Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a og § 49, stk. 5 og 6. Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 7 Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8 Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.
Stk. 9 Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav:
-
1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
-
2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10 Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning efter stk. 8.
Stk. 11 Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1.
Stk. 12 Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.
Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge § 39, stk. 1 Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen § 12, stk. 1 Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen § 13, stk. 1 Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen § 13, stk. 8 Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen § 15, stk. 1