Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang, at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende
-
1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse
-
a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
-
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,
-
-
2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, og
-
3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Stk. 2 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.
Stk. 3 Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.
Stk. 4 Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 5 Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 6 Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk. 7 Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
-
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
-
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),
-
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller
-
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Lov om fleksydelse § 3a, stk. 3 Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 18, stk. 4 Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 29, stk. 1, nr. 2 Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 29, stk. 1, nr. 5 Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 29, stk. 2 Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 29, stk. 3, nr. 4 Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 29, stk. 1