Arbejdsskadesikringsloven § 70

Denne konsoliderede version af arbejdsskadesikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsskadesikring

Lov nr. 422 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 1541 af 12. december 2023

§ 70

Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2:

  • 1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

  • 2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

  • 3) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

  • 4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2 Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings aktiver.