Kapitel 4 1 Aflevering af statslige arkivalier
Statens myndigheder og institutioner, folkekirken samt anerkendte trossamfund kan kun aflevere deres arkivalier til Rigsarkivet, jf. § 3.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om aflevering til Rigsarkivet. Arkivbekendtgørelsen
De myndigheder m.v., der er nævnt i § 12, stk. 1, afleverer, medmindre modstående hensyn gør sig gældende, deres arkivalier til Rigsarkivet, inden arkivalierne er 30 år gamle, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tidspunktet for aflevering, herunder om de tilfælde, hvor en udskydelse af afleveringstidspunktet kan finde sted. Arkivbekendtgørelsen
Stk. 3 Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for aflevering af arkivalier, der er lagret på elektronisk medium. Det kan herunder fastsættes, at aflevering skal finde sted på et tidligere tidspunkt end efter stk. 1. Arkivbekendtgørelsen
Kulturministeren kan bemyndige rigsarkivaren til at foretage den mere detaljerede regelfastsættelse om aflevering til Rigsarkivet og om afleveringstidspunkt. Arkivbekendtgørelsen
Enhver offentlig myndighed, som har modtaget eller erhvervet arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige myndigheder, skal underrette Rigsarkivet herom. Tilbydes myndighederne sådanne arkivalier, eller bliver de på anden måde bekendt med arkivaliernes eksistens, skal de ligeledes underrette Rigsarkivet herom.
Stk. 2 Rigsarkivet kan bestemme, at arkivalier, der er nævnt i stk. 1, afleveres til Rigsarkivet.
Private personer, virksomheder eller institutioner, som er i besiddelse af arkivalier hidrørende fra tidligere eller eksisterende statslige myndigheder, skal aflevere arkivalierne til Rigsarkivet.
Hvis arkivalier tilhørende staten søges solgt på offentlig auktion, skal auktionslederen underrette Rigsarkivet herom.