Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 4

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.

Lov nr. 508 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024

§ 4

Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2 Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er omfattet af denne lov eller anden lovgivning.