Autorisationsbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af autorisationsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1223 af 25. november 2024

Primærproducenters levering af fødevarer direkte til endelige forbrugere og til lokale detailvirksomheder, samt levering af æg til ægpakkeri med autorisation til begrænset, lokal omsætning
§ 4

Primærproducenters levering direkte til endelige forbrugere af salt, indpakket vand, vegetabilske fødevarer, svampe, alger o.l. fra egen primærproduktion må finde sted uden yderligere autorisation eller registrering end den, der følger af § 3, stk. 1, 2 eller 4, eller uden registrering, jf. § 3, stk. 3.

Stk. 2 Hvis der på bedriften er en fødevarevirksomhed, der er registreret eller autoriseret efter § 7, stk. 1 eller 2, skal levering direkte til endelige forbrugere efter stk. 1 holdes adskilt fra denne virksomheds aktiviteter.