Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om:
-
1) Indhold og udformning af ansøgninger og om, hvornår den uddannelsessøgende eller deltageren skal søge og indberette dage med befordring efter § 9, stk. 5.
-
2) At ansøgning om ret til rabat eller godtgørelse og indberetning af dage, hvor den uddannelsessøgende eller deltageren har haft befordring efter § 9, stk. 5, skal ske i elektronisk form, herunder om anvendelse af digital signatur eller anden sikker personidentifikation. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere og visse typer af sager kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.
-
3) At afgørelser og meddelelser om rabat eller godtgørelse skal gives i elektronisk form. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at visse uddannelsessøgende og deltagere kan undtages fra bestemmelsen i 1. pkt.
-
4) Hvordan uddannelsessøgende og deltagere, der i en periode, herunder på grund af gennemgang af forløb ved en kombination af fag inden for de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelses- og undervisningsforløb, skal bruge flere personlige periodekort eller en kombination af personlige periodekort og særlige ordninger, samlet kan opnå rabat eller godtgørelse.