Finanstilsynet kan godkende, at et gruppe 1-forsikringsselskab undlader at offentliggøre oplysninger, jf. dog artikel 299 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Stk. 2 Godkendelse gives i følgende tilfælde:
-
1) Hvis selskabets konkurrenter vil opnå en væsentlig og urimelig fordel såfremt oplysningerne offentliggøres.
-
2) Hvis selskabet er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for forsikringstagerne eller modparter.
Stk. 3 Selskabet skal i rapporten anføre, hvilke oplysninger der ikke offentliggøres, samt begrundelsen herfor.
Stk. 4 Selskabet kan ikke få godkendelse til at undlade at offentliggøre oplysninger om selskabets kapitalstyring som beskrevet i artikel 297 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).