Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 223 af 24. juni 1938,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 15. august 1942, bekendtgørelse nr. 290 af 30. september 1959 og bekendtgørelse nr. 36 af 28. januar 1976

Indførelsen i Noteringsbogen
§ 3

I Noteringsbogen indføres det, der skal noteres, samt den Dato, da Indførelse sker. Indførsel om Navnenotering skal klart angive Arten af den noterede Ret, hvis den ikke er en almindelig Ejendomsret (f. Eks. »Haandpantsat til N. N..«, »Disp. kun med Samtykke af N. N.«), samt oplyse, om Navnet er paaført Gældsbrevet, eller Noteringen er hemmelig. Indførslerne kan ske i forkortet Form eller begrænses til Henvisninger til Dagbøgerne.

Stk. 2 Har den, paa hvis Navn et Gældsbrev er noteret, anmeldt for Skyldneren, at Gældsbrevet er frakommet ham, maa Gældsbrevet ikke paa Tredjemands Begæring noteres paany, medmindre Anmeldelsen er afvist paa Grund af, at Anmelderens Bopæl ikke er meddelt Skyldneren og heller ikke kendtes af ham, eller Virkningen af Anmeldelsen er bortfaldet som Følge af, at en Ihændehaver af Gældsbrevet har faaet sin Ret til at raade over Gældsbrevet fastslaaet ved Erkendelse fra Anmelderen eller enlig Dom over ham, jfr. Gældsbrevslovens § 40. En foretagen Afvisning bogføres med Angivelse af Grunden.

Stk. 3 Indførelse i Noteringsbogen maa ikke ske, medmindre det, der forud var indført i den, i Forbindelse med mulige senere Dispositioner, som fremgaar af Paategninger paa Gældsbrevet eller særlige skriftlige Dokumenter, afgiver det fornødne Grundlag for det, der ønskes noteret.

Stk. 4 Når intet særligt foreligger, foretages notering uden bevis for den begærendes ret i de i § 2, stk. 2, nr. 1, nævnte tilfælde samt i de i § 2, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde, når den gældsbrevet påtegnede disposition fremtræder som underskrevet af den, som ifølge gældsbrevet med påtegninger og mulige noteringer må anses for berettiget til at foretage den omhandlende disposition. Ved unoterede ihændehavergældsbreve og gældsbreve, der er noteret på ihændehaveren, påhviler det således ikke den noterende at kræve bevis for retten, selv om gældsbrevet bærer unoterede navnepåtegninger, medmindre disse er af en sådan art, at de vækker grundet formodning om misligheder.

Stk. 5 I alle andre tilfælde må der forelægges skriftlige bevisligheder, der tilvejebringer den fornødne legitimation for den notering, der begæres, f.eks. transport, pantsætningserklæringe, skifteudskrift, eksekutorbevilling eller arveudlæg. Dertil hører først og fremmest en sammenhængende adkomstrække, der udgår fra det navn, hvorpå gældsbrevet var noteret. Hvis en noteringsbegæring eller nogen af de unoterede dispositioner, der begrunder adkomsten, er undertegnet ifølge fuldmagt, kræves skriftligt bevis for fuldmagten. Bevis for fuldmagter, løse overdragelseserklæringer og lignende må opbevares, medmindre det kan antages sikret på anden måde. Signaturbeføjelser eller lignende, der kan konstateres af vejviser eller tilsvarende hjælpemidler, behøver i almindelighed ikke at godtgøres ved skriftligt dokument. Hvis de afgørende erklæringer ikke er påført gældsbrevet eller en noteringsbegæring, må det nøjagtigt anføres i dagbogen, hvilke bevisligheder der medfølger. Det må nøje påses, at erklæringer, der ikke er tegnet på gældsbrevet, særlig angår det pågældende gældsbrev eller dog omfatter det. For så vidt angår begæringer fra offentlige myndigheder, udkræves ingen dokumentation for, at begæringens udfærdigelse falder inden for myndighedens forretningsområde.