Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Stk. 2 Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 180 i lov om forsikringsvirksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3 Tværgående pensionskasser skal anvende begreber fra bilag 6 i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst.

Stk. 4 Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, er omfattet af bestemmelserne om indkomstskatteoplysninger i § 164. Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land og hvis udenlandske modervirksomhed ikke har en dattervirksomhed omfattet af § 144 a, er omfattet af bestemmelserne om en bæredygtighedsrapport i §§ 171-172.

Stk. 2 Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1 i denne bekendtgørelse, skal udarbejde og offentliggøre en halvårsrapport, jf. § 159, hvis de har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.

Stk. 3 Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk eller engelsk.

Stk. 2 Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

Stk. 3 Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

Stk. 4 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden må ikke betegne et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, som en årsrapport eller en halvårsrapport. Virksomheden skal sikre, at et sådant regnskab fremstår, så det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3 Virksomheder må ikke betegne en rapportering i ledelsesberetningen som en bæredygtighedsrapportering, hvis rapporteringen ikke indeholder oplysningerne i § 144 a, stk. 2-13, eller § 144 b, nr. 1-5.

Stk. 2 Virksomheden skal anføre posterne i skemaerne i bilag 2-4 særskilt og i den angivne rækkefølge. Virksomheden kan foretage en mere detaljeret opdeling under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Virksomheden kan tilføje nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3 Virksomheden kan sammendrage poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, med andre poster af samme art eller funktion. Dette finder ikke anvendelse på underposter til følgende poster:

• 1) Bilag 2: Post III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt, på balancens passivside.

• 2) Bilag 3: Post 1, Præmier f.e.r., i alt, post 4, Forsikringsydelser f.e.r., i alt, og post 5, Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen.

• 3) Bilag 4: Post 1, Præmieindtægter f.e.r., i alt, og post 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt, i resultatopgørelsen.

Stk. 2 Virksomheden skal angive og behørigt begrunde i noterne, jf. § 95, hvis der er foretaget tilpasning af det foregående års poster, eller hvis dette ikke har været muligt, jf. stk. 1.

Stk. 3 Virksomheden skal kun medtage poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 4 Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre gældsforpligtelser, om hvilke det gælder, at kreditors krav træder tilbage for alle øvrige kreditorkrav, under passivpost 9, Anden ansvarlig lånekapital. Virksomheden skal under samme post opføre medlemskonti i tværgående pensionskasser og gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre udgifter, dog ikke forsikringsydelser, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, under gæld. Virksomheden skal opføre indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, under tilgodehavender. Virksomheden skal dog opføre påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt under aktivpost 18, Tilgodehavende renter samt optjent leje.

Stk. 3 Virksomheden skal i noterne forklare de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis de er af væsentlig betydning.

Stk. 2 Virksomheden må ikke anvende hensatte forpligtelser til regulering af aktivernes værdi.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre de investeringsaktiver, der er knyttet til bestanden af markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, samlet under aktivpost IV, Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter, hvis passivpost 12, Livsforsikringshensættelser, og passivpost 13, Fortjenstmargen på livsforsikringer og investeringskontrakter, er opdelt som nævnt i stk. 1. Virksomheden skal specificere aktiverne efter art i balancen eller i en note.

Stk. 3 Virksomheden skal, i det omfang den har livsforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse II, IV, V eller VI, regnskabsmæssigt henføre de forsikringsmæssige hensættelser for forsikringsklasse II, IV, V eller VI under henholdsvis almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter, og markedsrenteprodukter, ud fra de principper, der gælder for den udøvede livsforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse II, IV, V eller VI.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering, under underposten Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre overskud eller underskud ved drift af virksomhedens investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver under underposten Indtægter af investeringsejendomme og andre materielle investeringsaktiver. Virksomheden skal opføre beløbet efter fradrag af udgifter til administration af aktiverne og før fradrag af finansieringsrenter, der opføres under posten Renteudgifter. Virksomheden må ikke opføre regulering af aktivernes værdi under denne post, men skal opføre reguleringen under posten Kursreguleringer.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer, under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. Virksomheden skal endvidere opføre udbytter af kapitalandele under underposten Renteindtægter og udbytter m.v., medmindre beløbene henhører under posterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af domicilejendomme og aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen, under underposten Kursreguleringer. Virksomheden skal dog indregne værdireguleringer vedrørende tilknyttede og associerede virksomheder, jf. stk. 1 og 2, samt valutakursregulering af goodwill, i anden totalindkomst, jf. § 44, stk. 7 og 8.

Stk. 6 Virksomheden skal opføre de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af virksomhedens investeringsaktiver, jf. dog stk. 3, under underposten Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der kan henføres til erhvervelse og fornyelse af bestanden af forsikrings- og investeringskontrakter, under posten Erhvervelsesomkostninger.

Stk. 3 Virksomheden kan, hvis virksomheden har udført erhvervelses- og/eller administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, opføre det modtagne vederlag som et fradrag i hovedposten. Virksomheden skal opføre fradraget under underposten Refusion fra tilknyttede virksomheder.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre beløb, virksomheden i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning, under underpost 1.2, Afgivne forsikringspræmier.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre resultatet af posterne 1.1. og 1.2. under hovedposten 1, Præmier f.e.r., i alt.

Stk. 2 Virksomheden må ikke behandle udlodning af egenkapital til medlemmer i medlemsejede virksomheder som en del af udbetalte ydelser eller på anden måde indregne udlodning i resultatopgørelsen eller i anden totalindkomst.

Stk. 3 Virksomheden skal lade stk. 1, nr. 8, omfatte forsikringspræmier, som virksomheden har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Virksomheden kan ud over de beløb, der er nævnt i stk. 1, opføre udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede under underpost 4.1., når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre modtagne eller tilgodehavende beløb fra virksomhedens genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter under underpost 4.2, Modtaget genforsikringsdækning.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 4.1. og 4.2. under hovedposten 4, Forsikringsydelser f.e.r., i alt.

Stk. 2 Virksomheden skal specificere posten, jf. stk. 1, i en note i overensstemmelse med resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikring, posterne 1-5 i bilag 4, samt en yderligere post Investeringsafkast. I specificeringen skal virksomheden opføre den andel af det samlede investeringsafkast, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, herunder den del af ændringer i erstatningshensættelser og genforsikringsandel af erstatningshensættelser samt ændringer i præmiehensættelser og genforsikringsandel af præmiehensættelser for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der kan henføres til løbetidsforkortelser, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre investeringsafkastet efter fradrag af forsikringsteknisk rente, jf. § 36.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning, under underpost 1.2, Afgivne forsikringspræmier.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre forskellen mellem bruttopræmiehensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 19, under underpost 1.3, Ændring i præmiehensættelser.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre forskellen mellem fortjenstmargenen og forskellen i den del af risikomargenen, der kan henføres til præmiehensættelserne, ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 20, under underpost 1.4, Ændring i fortjenstmargen og risikomargen.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af præmiehensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækning ved regnskabsårets begyndelse og slutning, under underpost 1.5, Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser.

Stk. 6 Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5, der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 7 Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 1.1.-1.5. under hovedposten 1, Præmieindtægter f.e.r., i alt.

Stk. 2 Virksomheden må, hvis den driver indirekte forretning, ikke lade den del af de forsikringsmæssige hensættelser, der modsvares af genforsikringsdepoter, indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Virksomheden skal lade årets rente af genforsikringsdepoterne indgå i beløbet under hovedpost 2, Forsikringsteknisk rente.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre beløb, der i regnskabsåret er modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter, under underpost 3.2, Modtaget genforsikringsdækning.

Stk. 3 Virksomheden skal opføre forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og begyndelse, jf. § 21, under underpost 3.3, Ændring i erstatningshensættelser.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre forskellen mellem den del af risikomargenen, der kan henføres til erstatningshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, jf. § 21, under underpost 3.4, Ændring i risikomargen.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og begyndelse, under underpost 3.5, Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser.

Stk. 6 Virksomheden skal opføre den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3-5, der kan henføres til løbetidsforkortelse, valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, under hovedpost 7, Forrentning og kursregulering af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 7 Virksomheden skal opføre resultatet af underposterne 3.1.-3.5. under hovedpost 3, Erstatningsudgifter f.e.r., i alt.

Stk. 2 Virksomheden skal for hver post under egenkapitalen vise beløbet ved periodens begyndelse og ved periodens slutning specificeret på ændringer fra:

• 1) Periodens resultat.

• 2) Anden totalindkomst.

• 3) Kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier.

• 4) Udlodning til ejere.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne en forpligtelse i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3 Virksomheden skal ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser tage hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

Stk. 2 Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, skal virksomheden måle dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse. Virksomheden skal ved måling af dagsværdien maksimere anvendelsen af relevante observerbare data og minimere anvendelsen af ikke-observerbare data.

Stk. 2 Virksomheden skal omregne monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3 Virksomheden skal omregne ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4 Virksomheden skal omregne ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5 Stk. 1-4 gælder tilsvarende virksomhedens omregninger for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6 Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 i resultatopgørelsen.

Stk. 7 Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, skal virksomheden omregne den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regler:

• 1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

• 2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8 Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 i anden totalindkomst, jf. § 88, stk. 2, og overføre dem til en særskilt post under egenkapitalen.

Stk. 9 Virksomheden skal foretage indregning, måling og oplysninger i monetære enheder i danske kroner eller i euro. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabets præsentationsvaluta er en anden end danske kroner eller euro.

Stk. 2 Virksomheden kan ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3 Virksomheden skal samtidig med indregningen af det finansielle aktiv indregne en forpligtelse svarende til den aftalte pris, hvis handelsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden skal tilsvarende ved salg af et finansielt aktiv indregne et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4 Virksomheden skal indregne ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, hvis afregningsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden må ikke indregne værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen for et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris.

Stk. 5 Virksomheden skal uanset stk. 1 bibeholde et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, i balancen. Virksomheden skal indregne en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen ved en sådan overdragelse.

Stk. 2 Virksomheden skal dog ved første indregning måle finansielle forpligtelser samt udlån og tilgodehavender, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 51 og 52, til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.

Stk. 2 Virksomheden skal dog måle unoterede kapitalandele til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 3, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 3 Virksomheden skal nedskrive finansielle aktiver omfattet af stk. 2 med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver, hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Virksomheden må ikke tilbageføre sådanne nedskrivninger.

Stk. 2 Virksomheden kan ikke efterfølgende måle finansielle forpligtelser, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, til dagsværdi.

Stk. 2 Virksomheden kan ikke efterfølgende måle udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, til dagsværdi.

Stk. 3 Virksomheden skal nedskrive udlån og tilgodehavende omfattet af stk. 1 med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente, hvis der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen tilsvarende, hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist. Virksomheden skal indregne tilbageførsel i resultatopgørelsen.

Stk. 2 Virksomheden må ikke indregne egne gældsinstrumenter som et aktiv. Virksomheden skal indregne anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter som en ændring i den pågældende forpligtelse.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat i resultatopgørelsen under posten Indtægter fra tilknyttede virksomheder, henholdsvis posten Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 3 Virksomheden skal opskrive eller nedskrive den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene med beløbene nævnt i stk. 2 samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Virksomheden skal fratrække udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4 Virksomheden skal henlægge et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 4.3, Andre henlæggelser. Virksomheden må ikke indregne reserven med et negativt beløb. Virksomheden må ikke anvende reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode som udbytte eller udlodning.

Stk. 5 Stk. 4 finder ikke anvendelse på virksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 6 Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed efter § 156, stk. 2-4.

Stk. 7 Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed efter § 156, stk. 2-4. Virksomheden skal dog indregne et eventuelt goodwill-beløb som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

Stk. 2 Virksomheden må ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden skal medregne alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv i kostprisen.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne afskrivninger i resultatopgørelsen. Virksomheden skal opgøre afskrivninger som den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Virksomheden skal måle afskrivningsgrundlaget på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3 Virksomheden skal foretage nedskrivning for tab ved værdiforringelse, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Virksomheden skal tilbageføre nedskrivningen, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

Stk. 4 Virksomheden kan efter første indregning måle en gruppe af materielle anlægsaktiver til omvurderet værdi efter reglerne for domicilejendomme i § 59. Virksomheden skal i så fald måle alle aktiver tilhørende den pågældende gruppe efter denne metode.

Stk. 2 Virksomheden skal opgøre dagsværdien i overensstemmelse med bilag 7.

Stk. 2 Virksomheden skal opgøre dagsværdien på balancedagen i overensstemmelse med bilag 7.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi i anden totalindkomst, jf. § 88, stk. 2, og overføre stigningen til passivpost 3. Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4 Virksomheden skal indregne fald i en domicilejendoms omvurderede værdi i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 3. Virksomheden skal i så fald indregne værdifaldet i anden totalindkomst og overføre faldet som en reduktion i passivpost 3. Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Stk. 5 Virksomheden skal indregne afskrivninger baseret på den seneste omvurderede værdi, jf. § 57, stk. 2, 2. pkt. i resultatopgørelsen.

Stk. 2 Virksomheden skal ikke foretage afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden må kun indregne udviklingsomkostninger som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for,

• 1) at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

• 2) at virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

• 3) at virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

• 4) at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

• 5) at virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3 Virksomheden må ikke indregne internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill som aktiv.

Stk. 2 Ved første indregning skal leasingtager måle aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger. Leasingtager skal samtidig indregne nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse.

Stk. 3 Leasingtager skal anvende leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne, ved beregning af nutidsværdien. Leasingtager skal i modsat fald anvende leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 4 Leasingtager kan vælge, men er ikke forpligtet til, at indregne leasingkontrakter vedrørende immaterielle aktiver. Leasingtager kan udelade aktiver leaset på kontrakter af kort varighed samt leasede aktiver med lav værdi.

Stk. 5 Leasingtager skal i forbindelse med aktiver leaset af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som indregnes til indre værdi, jf. § 54, foretage de elimineringer, der er fornødne for at give et retvisende billede af resultat, aktiver og forpligtelser knyttet til henholdsvis leasingkontrakt og de pågældende ejerandele. Leasingtager skal beskrive den anvendte fremgangsmåde i en note.

Stk. 6 Leasingtager skal efter første indregning måle leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 57, 58, 60 eller 62 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasingtager skal efter første indregning måle leasede ejendomme, der anvendes i leasingtagers drift, efter principperne i § 57 eller § 59. Leasingtager skal præsentere leasingaktiver i balancen i samme post som tilsvarende ejede aktiver. Leasingtager skal specificere fordelingen i en note.

Stk. 7 Leasinggiver skal indregne aktiver vedrørende finansielle leasingkontrakter som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Stk. 8 Leasinggiver skal indregne aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, i balancen i henhold til principperne i §§ 56-62 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasinggiver skal indtægtsføre betalinger fra en operationel leasingkontrakt løbende over leasingperioden eller på et andet systematisk grundlag.

Stk. 2 Virksomheden skal ikke regulere hensættelser til forsikringsforpligtelser for ændringer, der skyldes ændringer i virksomhedens egen kreditrisiko.

Stk. 2 Virksomheden kan i stedet for at anvende den rentekurve, der er nævnt i stk. 1, anvende en rentekurve, der er udarbejdet efter principper og på basis af et datagrundlag, der må antages at føre til en kurve, der så vidt muligt ikke afviger fra rentekurven nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Hvis virksomheden har fået tilladelse efter § 158, stk. 2 eller 3, i lov om forsikringsvirksomhed til at anvende en matchtilpasning eller en volatilitetsjustering af den rentekurve, der er nævnt i stk. 1, kan en tilsvarende tilpasning eller justering anvendes i nutidsværdiberegningerne.

Stk. 2 Virksomheden skal fastlægge bedste skøn af betalingsstrømmene efter stk. 1 ved anvendelse af en simulationsmodel eller en ækvivalent analytisk eller numerisk metode, der inddrager variable, der kan påvirke betalingsstrømmene, på basis af en sandsynlighedsvægtning af et tilstrækkeligt antal realistiske scenarier for udviklingen i de relevante variable eller ved anvendelse af de metoder, der er beskrevet i § 69.

Stk. 3 Virksomheden skal lade Livsforsikringshensættelser indeholde en risikomargen, som er det beløb, virksomheden forventeligt vil skulle betale en anden forsikringsvirksomhed for at denne vil overtage risikoen for, at omkostningerne ved at afvikle virksomhedens bestand af livsforsikringer og investeringskontrakter afviger fra den opgjorte nutidsværdi af de forventede betalingsstrømme ud over beløbet efter stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden kan ikke lade den del af værdien af de forsikredes bonusret, der er kollektivt bonuspotentiale, være mindre end nul. Virksomheden kan ikke lade den del, der er individuelle bonuspotentialer for den enkelte forsikring eller investeringskontrakt, være mindre end nul. For tegningsgrundlag, hvor der er indregnet gennemsnitlige margener på de enkelte elementer, gælder denne begrænsning ikke for den enkelte forsikring eller investeringskontrakt, men for det aggregeringsniveau af forsikringer eller investeringskontrakter, hvorpå de gennemsnitlige margener er fastsat.

Stk. 3 Virksomheden skal for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne er betinget garanterede, idet garantien reduceres eller bortfalder, hvis en eller flere usikre fremtidige begivenheder indtræffer, opgøre de forventede betalingsstrømme for ydelserne, som om disse begivenheder ikke indtræffer. Hvis forsikringsvilkårene eller det af virksomheden anmeldte grundlag fastlægger de ydelser, der vil gælde, hvis begivenhederne indtræffer, kan virksomheden dog opgøre de forventede betalingsstrømme under hensyn til sandsynlighederne for, at begivenhederne indtræffer, hvis disse sandsynligheder er beregnelige på en meningsfuld måde, jf. § 68, stk. 2.

Stk. 4 Virksomheden skal for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne beregnes på et grundlag, som virksomheden er berettiget til at ændre, så ydelserne nedsættes, opgøre de forventede betalingsstrømme efter § 68, stk. 1, under hensyn til virksomhedens mulighed for at nedsætte ydelserne. Virksomheden skal, hvis virksomhedens forhold eller kommunikationen til forsikringstagerne eller kontraktparterne indebærer, at ydelserne først nedsættes efter en periode, opgøre hensættelserne med udgangspunkt i de ydelser, der følger af det anvendte grundlag, indtil udløbet af denne periode. Virksomheden skal efter udløbet af perioden fastsættes betalingsstrømmene efter det grundlag, der måtte gælde efter nedsættelsen. Virksomheden skal lade hensættelser opgjort efter denne bestemmelse indgå i fradraget ved opgørelsen af værdien af bonus efter stk. 1.

Stk. 5 Virksomheden kan for forsikringer og investeringskontrakter, hvor ydelserne til forsikringstageren eller kontraktparten fastlægges direkte ud fra den betalingsstrøm, der genereres af bestemte aktiver og forpligtelser, opgøre nutidsværdien af de forventede betalingsstrømme indirekte og indregne denne i de forsikringsmæssige hensættelser med værdien af de pågældende kontrakter opgjort ud fra dagsværdien af de pågældende aktiver og forpligtelser. Virksomheden skal, hvis kontrakterne indeholder garantier eller forsikringselementer, der er uafhængige af værdien af de pågældende aktiver og forpligtelser, opgøre værdien som minimum til værdien af disse garantier eller forsikringselementer efter principperne i § 68.

Stk. 2 Virksomheden skal ved opgørelse af præmiehensættelserne tage hensyn til nutidsværdien af bedste skøn af endnu ikke forfaldne præmier og præmierater for indgåede forsikringer, som forventes modtaget under de pågældende forsikringer til dækning af forsikringsbegivenheder, der finder sted inden udløbet af de aftalte risikoperioder.

Stk. 2 Virksomheden skal efter den forenklede metode opgøre præmiehensættelserne for alle forsikringer, hvis risikoperiode er påbegyndt inden regnskabsperiodens udgang. Virksomheden skal da lade præmiehensættelserne udgøre den andel af modtagne og tilgodehavende bruttopræmier, der svarer til den del af risikoperioden, der forløber efter balancedagen. Virksomheden kan anvende gennemsnitsberegninger, når der er grund til at antage, at de tilnærmelsesvist vil føre til samme resultat som en beregning baseret på de enkelte forsikringer.

Stk. 3 Virksomheden kan ved beregning af præmiehensættelserne efter stk. 2 opgøre bruttopræmierne efter fradrag af den del af præmien, der svarer til de tilknyttede erhvervelsesomkostninger, som er omkostningsført ved indgåelsen af forsikringerne.

Stk. 4 Virksomheden skal, hvis en bestand af forsikringer, der dækker samme risiko, forventes at være tabsgivende som følge af omkostninger til forsikringsbegivenheder, som indtræffer efter balancedagen, lade præmiehensættelserne indbefatte et beløb til dækning af tabet, som skal opgøres under hensyn til risikomargen.

Stk. 5 Virksomheden må ikke indregne en fortjenstmargen for de pågældende forsikringer i opgørelsen af virksomhedens kapitalgrundlag hvis virksomheden anvendelser den forenklede metode efter stk. 2-4.

Stk. 2 Virksomheden skal opgøre erstatningshensættelserne med udgangspunkt i de forventede erstatningsbeløb og omkostninger efter

• 1) en sag-for-sag vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder, der i det mindste skal omfatte alle anmeldte forsikringsbegivenheder af betydeligt omfang,

• 2) et erfaringsbaseret skøn over utilstrækkeligt oplyste forsikringsbegivenheder, der har været genstand for en sag-for-sag vurdering,

• 3) et erfaringsbaseret skøn over anmeldte forsikringsbegivenheder, der ikke har været genstand for sag-for-sag vurdering, og

• 4) et erfaringsbaseret skøn over forsikringsbegivenheder, som er indtruffet inden balancedagen, men som er uanmeldte på tidspunktet for regnskabets udarbejdelse.

Stk. 3 Virksomheden skal ved opgørelse af erstatningshensættelserne tage hensyn til de indtægter og omkostninger i forbindelse med overtagelse og realisation af aktiver og rettigheder, som virksomheden opnår ret til ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 2 Virksomheden skal vurdere forsikringsaktiver for eventuel værdiforringelse som følge af kreditrisiko og nedskrive dem til nutidsværdien af de betalinger, der forventes at kunne inddrives, hvis denne værdi er lavere end værdien opgjort efter stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, som hensatte forpligtelser.

Stk. 3 Virksomheden skal måle hensatte forpligtelser til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4 Virksomheden skal måle en hensat forpligtelse til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen, hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af den hensatte forpligtelse.

Stk. 5 Virksomheden skal opgøre den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien således, at den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Virksomheden må ikke lade diskonteringssatsen afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6 Virksomheden kan ikke indregne eller måle garantier til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

Stk. 2 Virksomheden må kun anvende en hensat forpligtelse til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, som en forpligtelse. Virksomheden skal ikke diskontere beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal diskontere beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal indregne forudbetalte beløb som et aktiv.

Stk. 2 Virksomheden skal gennemgå pensionsforpligtelser på hver balancedag, således at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Virksomheden skal indregne ændringer, der er en følge af et ændret skøn over ydelsernes størrelse (aktuarmæssige gevinster og tab samt merrente på tilknyttede aktiver), i anden totalindkomst, jf. § 88.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på pensionsforpligtelser over for ansatte, hvis vilkårene svarer til sædvanlige vilkår i forsikringskontrakter, som virksomheden udbyder til kunder. Virksomheden skal behandle sådanne forsikringskontrakter regnskabsmæssigt sammen med og efter samme principper som de tilsvarende forsikringskontrakter med kunder.

Stk. 2 Virksomheden skal måle den indregnede omkostning til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, som udskudt skat. Virksomheden skal, hvis den midlertidige forskel er negativ, og det er sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregne et udskudt skatteaktiv.

Stk. 3 Virksomheden skal, uanset stk. 2, ikke afsætte udskudt skat af

• 1) sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler, jf. § 132, og

• 2) ubeskattet egenkapital, der er erhvervet ved fusion med en pensionskasse eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab, jf. § 13 H i selskabsskatteloven.

Stk. 4 Virksomheden skal afsætte udskudt skat i tilfældene nævnt i stk. 3, hvis det er sandsynligt, at der inden for en overskuelig periode indtræffer en situation, der vil udløse beskatning af midlerne i sikkerhedsfonden, jf. § 13 C i selskabsskatteloven, eller den ubeskattede egenkapital, jf. § 13 H, i selskabsskatteloven.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen i en situation som angivet i § 85, nr. 3.

Stk. 2 Virksomheden skal i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelsen benævnt »Anden totalindkomst«, indregne følgende:

• 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 59, stk. 3 og 4.

• 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 44, stk. 8.

• 3) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 82.

• 4) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 83.

• 5) Ændringer i aktuarmæssige gevinster og tab samt merrente ved opgørelsen af pensionsforpligtelser, jf. § 78, stk. 2.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne den del af de beløb, der omfattes af stk. 2, nr. 1-5, og som skal fordeles til forsikrings- og investeringskontrakter i henhold til de regler for fordeling af overskud, der gælder for kontrakterne, først i anden totalindkomst og herefter overføres til de relevante poster under post III, Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.

Stk. 4 Virksomheden skal for hver post under anden totalindkomst anføre den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald skal virksomheden ændre primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og virksomheden skal konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. Virksomheden skal i så fald ændre primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil.

Stk. 2 De oplysninger, som virksomheden skal give i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 94-96. Virksomheden skal give en præcis henvisning, hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, og virksomheden skal afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. Noteoplysningerne er omfattet af revision, jf. § 187, i lov om forsikringsvirksomhed, uanset om virksomheden vælger at give noteoplysningerne i ledelsesberetningen.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag for finansielle instrumenter, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver type under materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, oplyse

• 1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

• 2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

• 3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4 Virksomheden skal for investeringsejendomme og domicilejendomme oplyse

• 1) det anvendte målegrundlag,

• 2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

• 3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra investeringsejendomme.

Stk. 5 Virksomheden skal for poster, der udspringer af forsikringskontrakter oplyse

• 1) de målingsmetoder, der anvendes for de forskellige poster,

• 2) den anvendte metode til diskontering, hvis diskontering anvendes,

• 3) de vigtigste forudsætninger og skøn, som er anvendt til målingen af posterne,

• 4) processen, som anvendes til at bestemme de forudsætninger, der har størst effekt på målingen af posterne,

• 5) signifikante korrelationer mellem forskellige forudsætninger,

• 6) beregningsmetoden, hvis beløbet i en post i årsrapporten er fremkommet ved en fordelingsberegning, og

• 7) hvordan beregningsmetoden i pkt. 6 er ændret i forhold til det foregående regnskabsår, hvis dette er tilfældet, og med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Stk. 6 Virksomheden skal ved ændringer i regnskabspraksis oplyse

• 1) årsagen til ændringen,

• 2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

• 3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 7 Virksomheden skal ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 8 Virksomheden skal oplyse arten af regnskabsmæssige fejl samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

Stk. 2 Virksomheden skal anføre og begrunde manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2 Livsforsikringsselskaber, der driver syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, skal oplyse hoved- og nøgletal for denne del af forretningen efter bilag 10. Virksomheden skal ikke oplyse hovedtallene 7, Årets resultat, 11, Egenkapital i alt, og 12, Aktiver i alt, samt nøgletallet 6, Egenkapitalforrentning i procent, og solvensdækning, jf. § 136, stk. 2. Virksomheden behøver ikke oplyses hoved- og nøgletal for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens hoved- og nøgletal i øvrigt, men kan anføre dem i noterne i tilknytning til øvrige oplysninger om syge- og ulykkesvirksomheden, jf. § 32.

Stk. 3 Virksomheden skal så vidt muligt foretage en tilpasning af tallene i femårsoversigten, hvis tallene ikke er sammenlignelige. Virksomheden skal angive og behørigt begrunde manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning.

Stk. 4 Virksomheden skal, hvis den kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejde en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Stk. 2 Virksomheden skal beskrive sine forsikringsrisici samt sine politikker og mål for styringen af forsikringsrisici.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyses følgende for domicilejendomme, jf. § 59:

• 1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

• 2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

• 3) Afgang i årets løb.

• 4) Afskrivninger.

• 5) Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst.

• 6) Værdireguleringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

• 7) Andre ændringer.

• 8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3 Virksomheden skal oplyse, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 for de enkelte grupper i en relevant gruppering af de pågældende aktiver og forpligtelser, hvor de enkelte grupper er karakteriseret ved

• 1) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes art, karakteristika og risiko og

• 2) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes placering i det tredelte dagsværdihierarki.

Stk. 3 Virksomheden kan udelade oplysningerne efter stk. 1 og 2 på selskabsniveau i årsrapporter, der indeholder koncernregnskab.

Stk. 2 Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 6, stk. 3.

Stk. 2 Virksomheden skal foretage specifikationen efter stk. 1 separat for henholdsvis almindelig livsforsikring, herunder gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter, herunder investeringskontrakter, hvis livsforsikringshensættelserne er opdelt i balancen efter § 18.

Stk. 3 Virksomheden skal foretage en beskrivelse af dens bestand eller bestande af almindelig livsforsikring og markedsrenteprodukter og foretage en beløbsmæssig opdeling af livsforsikringshensættelserne ud fra de enkelte bestandes karakteristika. Virksomheden skal herunder som minimum oplyse, om der er tale om gennemsnitsrenteprodukter, markedsrenteprodukter eller investeringskontrakter og hvilke særlige vilkår, der gælder for de enkelte bestande. Virksomheden skal oplyse værdien af markedsrenteprodukter hvis de indeholder garantier eller forsikringselementer, der er uafhængige af værdien af de aktiver og forpligtelser, der er tilknyttet kontrakterne.

Stk. 4 Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet, med en fordeling for hver rentegruppe på Garanterede ydelser, Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale. Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad, jf. bilag 8.

Stk. 5 Virksomheden skal oplyse kollektivt bonuspotentiale for de enkelte risikogrupper og for de enkelte omkostningsgrupper for forsikringsbestande, der er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet. Virksomheden skal oplyse omkostningsbidrag efter tilskrivning af omkostningsbonus, årets forsikringsmæssige driftsomkostninger samt omkostningsresultat i beløb og i procent for omkostningsgrupperne. Virksomheden skal oplyse risikoresultat efter tilskrivning af risikobonus i beløb og i procent, jf. bilag 8, for risikogrupperne.

Stk. 6 Virksomheden skal oplyse størrelsen af forsikringsbestande med bonusret, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om kontributionsprincippet med en fordeling for hver relevant delbestand af livsforsikringshensættelserne efter forsikringskontrakternes henholdsvis markedsrenteprodukternes, herunder investeringskontrakternes, oprindelige grundlagsrenter på Garanterede ydelser, Individuelt bonuspotentiale og Kollektivt bonuspotentiale. Virksomheden skal oplyse afkastpct. og bonusgrad for de enkelte delbestande.

Stk. 7 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 3-5 også for forsikringsbestande, der administreres efter samme principper som et gennemsnitsrenteprodukt med garanterede ydelser og bonusret, selvom ydelserne er ugaranterede eller betinget garanterede. Virksomheden skal i givet fald oplyse vilkårene for de pågældende bestande.

Stk. 8 Virksomheden skal oplyse forrentning af kundemidler efter omkostninger før skat for henholdsvis almindelige livsforsikringsprodukter og investeringskontrakter, jf. bilag 8.

Stk. 9 Virksomheden skal oplyse størrelsen af risikomargen og fortjenstmargen fordelt på de relevante delbestande.

Stk. 10 Virksomheden skal anføre forskellen mellem livsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og begyndelse. Specifikation heraf, jf. stk. 1, er ikke påkrævet.

Stk. 2 Virksomheden skal forklare årsagen hertil, hvis afløbsresultatet er af usædvanlig størrelse.

Stk. 2 Virksomheden skal for hvert indskud af ansvarlig lånekapital, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede ansvarlige lånekapital, angive:

• 1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

• 2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

• 3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse, hvis den har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Virksomheden skal særskilt opføre den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og for øvrige virksomheder inden for koncernen.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringskontrakter. Virksomheden skal særskilt opføre forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder.

Stk. 2 Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3 beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen, samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

Stk. 3 Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, skal virksomheden ud over oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-3, oplyse om det beløb, der er

• 1) indregnet i anden totalindkomst i det aktuelle regnskabsår,

• 2) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse, og

• 3) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3 Virksomheden skal oplyse de metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4 Virksomheden skal oplyse forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald.

Stk. 2 Virksomheden kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningerne gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/ EØS-land.

Stk. 2 Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

• 1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

• 2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:

• 1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

• 2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse antal forsikrede, der ved regnskabsårets udgang er dækket under hver af de 3 grupper af kontrakter, der er nævnt under stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Virksomheden skal fordele bruttopræmierne for direkte forsikrings- og investeringskontrakter efter forsikringstagers bopæl i følgende områder:

• 1) Danmark.

• 2) Andre EU-lande.

• 3) Øvrige lande.

Stk. 2 Har virksomheden ved udgangen af regnskabsåret beløb, der omfattes af overgangsbestemmelserne i § 13 i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal virksomheden oplyse herom med angivelse af

• 1) størrelsen af beløbet,

• 2) tidsplanen for afviklingen og

• 3) den nedbringelse, der har fundet sted i regnskabsåret, samt den andel heraf, der indgår i årets resultat.

Stk. 2 Virksomheden skal inkludere proportional indirekte forsikring i forsikringsklasserne 1-14.

Stk. 3 Virksomheden skal henføre forsikringskontrakter, der dækker risici, der kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte forsikringsklasser, til den forsikringsklasse, hvorunder den væsentligste del af risikoen henhører.

Stk. 4 Virksomheden skal fordele følgende beløb, der i medfør af stk. 1 skal fordeles på de enkelte forsikringsklasser:

• 1) Bruttopræmier.

• 2) Bruttopræmieindtægter.

• 3) Bruttoerstatningsudgifter.

• 4) Bruttodriftsomkostninger.

• 5) Resultat af afgiven forretning.

• 6) Forsikringsteknisk rente f.e.r.

• 7) Forsikringsteknisk resultat.

Stk. 5 Virksomheden skal opføre beløbet under stk. 4, nr. 4, før fradrag af provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder, som indgår under stk. 4, nr. 5.

Stk. 6 Virksomheden skal i alle tilfælde oplyse beløbene efter stk. 4 på hver af de under stk. 1, nr. 1-13, anførte forsikringsklasser, hvor bruttopræmierne overstiger 70 mio. kr. Virksomheden kan, hvis bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring, jf. stk. 1, nr. 15, udgør mindre end 10 pct. af de samlede bruttopræmieindtægter, sammenlægge beløbene for disse forsikringskontrakter med beløbene for anden direkte forsikring, jf. stk. 1, nr. 14, under benævnelsen »Anden forsikring«. Hvis virksomheden foretager denne sammenlægning, skal bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring oplyses særskilt. Summen af de beløb, der oplyses efter stk. 1 og 4, skal svare til de beløb, der er opført i resultatopgørelsen, idet forretning, der ikke henføres til en af forsikringsklasserne under stk. 1, nr. 1-13 eller 15, henføres til »Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring«/»Anden forsikring«, jf. stk. 1, nr. 14.

Stk. 7 Virksomheden skal fordele bruttopræmieindtægterne for indirekte forsikring på skadesforsikring og livsforsikring.

Stk. 8 Virksomheden skal fordele bruttopræmieindtægterne for direkte forsikringer geografisk efter risikoens beliggenhed. Virksomheden skal som minimum fordele bruttopræmieindtægterne på følgende områder:

• 1) Danmark.

• 2) Andre EU-lande.

• 3) Øvrige lande.

Stk. 9 Hvis bruttoerstatningsudgifterne indeholder udgifter til bekæmpelse og begrænsning af forventede fremtidige skader på eksisterende kontrakter, jf. § 37, stk. 1, skal virksomheden totalt og for de relevante forsikringsklasser oplyse den andel som disse udgifter udgør af bruttoerstatningsudgifterne.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 4 Virksomheden kan udelade at angive oplysningerne efter stk. 1 og 2 i de særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan.

Stk. 2 Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til følgende personer:

• 1) Nuværende og forhenværende medlemmer af direktionen.

• 2) Nuværende og forhenværende medlemmer af bestyrelsen.

• 3) Nuværende og forhenværende ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3 Virksomheden skal, for hver af de i stk. 2 nævnte grupper, angive antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Virksomheden skal desuden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal virksomheden oplyse hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Virksomheden skal udelade oplysninger nævnt under stk. 2, nr. 3, i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at virksomheden giver oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. Virksomheden skal i så fald oplyse, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse.

Stk. 4 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende ansatte under stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn i den offentliggjorte årsrapport, skal virksomheden erstatte disse oplysninger med en henvisning til, hvor disse oplysninger kan findes. Oplysningerne, der henvises til, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 2 Virksomheden skal ud over oplysningerne efter stk. 1 og § 128 give oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Stk. 3 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende nærtstående parter jf. stk. 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 Hvis efterlevelse af oplysningskravet i stk. 1, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal virksomheden for hvert lån angive det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysningerne nævnt i stk. 1, særskilt for aktier, der er erhvervet til eje eller pant.

Stk. 3 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 og 2 for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal virksomheden oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber som defineret i lov om forsikringsvirksomhed, § 9, stk. 1, nr. 18, der i ledelsesberetningen har gengivet den følsomhedsanalyse pr. balancedatoen, der er udarbejdet i medfør af § 160 i lov om forsikringsvirksomhed, eller som i ledelsesberetningen har henvist til, hvor denne følsomhedsanalyse er offentliggjort.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse solvensdækningen, som er forholdet mellem kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav angivet i procent, samt solvenskapitalkravet. Virksomheden skal tillige oplyse solvensdækningen for de fire forudgående regnskabsår til sammenligning.

Stk. 2 Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 128 og 129.

Stk. 3 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende enhver, der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse over aktiebesiddelser jf. stk. 1, nr. 1, litra d, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3 Virksomheden skal give redegørelsen efter stk. 1 i sammenhæng med de i § 140 nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Virksomheden kan undlade at medtage redegørelse efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger.

Stk. 5 Kravet om redegørelsen efter stk. 1, nr. 8, gælder alene for store virksomheder.

Stk. 6 Har en stor virksomhed omfattet af stk. 1, ikke en politik for mangfoldighed, som nævnt i stk. 1, nr. 8, skal virksomheden i ledelsesberetningen give en redegørelse med forklaring og baggrunden herfor.

Stk. 7 En virksomhed, der er omfattet af § 144 a, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1, nr. 8, hvis oplysningerne er medtaget i virksomhedens bæredygtighedsrapportering, og en henvisning hertil fremgår af virksomhedens redegørelse efter § 141.

Stk. 2 Virksomheder, der medtager en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, jf. §§ 144 a eller 144 b, skal ikke redegøre for samfundsansvar, jf. stk. 1.

Stk. 3 Virksomhedens redegørelse skal indeholde oplysning om:

• 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

• 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

• 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 4 Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal virksomhedens redegørelse efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen.

Stk. 5 Virksomheden skal give redegørelsen i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen

• 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 186 i lov om forsikringsvirksomhed, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen, eller

• 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 6 Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 5, nr. 1 eller 2, forudsætter at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger. § 187, 3. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen.

Stk. 7 For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at virksomheden efterlever oplysningskravene efter stk. 1 og 3-4 for koncernen som helhed.

Stk. 8 En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1, jf. stk. 3-4 for den samlede koncern, eller hvis modervirksomheden er undtaget fra kravet om redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2.

Stk. 9 En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder som fastlagt i bekendtgørelse om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 3-4 under de betingelser, som er fastlagt i bekendtgørelsen.

Stk. 2 Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende:

• 1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

• 2) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

• 3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 3 Virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal, jf. stk. 2, nr. 1, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1, oplyse følgende:

• 1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.

• 2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet.

• 3) Årsagen til at måltallet ikke er opfyldt, hvis dette er tilfældet.

Stk. 4 Virksomheder, der skal oplyse om måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder følgende:

• 1) Det væsentligste indhold af politikken.

• 2) De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling.

• 3) Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 5 Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 6 Virksomheder, der efter selskabslovgivningen, er undtaget fra pligten til at opstille måltal for øvrige ledelsesniveauer, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 7 Virksomheder, der efter den finansielle lovgivning er undtaget fra pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som følge af at virksomheden det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 8 Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1 og 2, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1 og 2. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 En virksomhed omfattet af stk. 1, skal redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af sådanne immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.

Stk. 2 En virksomhed omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, skal i bæredygtighedsrapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i bæredygtighedsrapporteringen.

Stk. 3 Oplysningerne nævnt i stk. 2, skal omfatte:

• 1. En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder

  • a) virksomhedens forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,

  • b) virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,

  • c) virksomhedens planer, herunder gennemførelsestiltag og dertilhørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og -strategi er forenelig med Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,

  • d) hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og

  • e) hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

• 2. En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation.

• 3. En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af deres ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, disse organer har for at anvende bistand på dette område.

• 4. En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

• 5. Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.

• 6. En beskrivelse af

  • a) due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure,

  • b) de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og

  • c) eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag.

• 7. En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici.

• 8. Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.

Stk. 4 Oplysningerne i stk. 3 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.

Stk. 5 Oplysninger efter stk. 2-4 skal, hvor det er relevant, indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysningerne efter stk. 2-4 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. §§ 135 og 144, og beløb, der er anført i årsregnskabet.

Stk. 6 Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 3-5, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at bæredygtighedsrapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 2. Undlader virksomheden at give oplysninger jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin bæredygtighedsrapportering.

Stk. 7 Oplysningerne, der efter stk. 2-6 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering, i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.

Stk. 8 En dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 2-7 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 14. En dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 10, herunder at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering.

Stk. 9 Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om

• 1) navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 2-7, eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder,

• 2) URL-adresse til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 8, 1. pkt. eller i givet fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 187 a i lov om forsikringsvirksomhed, eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 189 a, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, og

• 3) at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 10 Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 2. pkt., og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal

• 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 9, og

• 2) de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller, hvor rapporteringen udføres i et land uden for EU/EØS, være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering.

Stk. 11 Store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan ikke anvende bestemmelserne i stk. 8-10.

Stk. 12 Virksomheder, der anvender bestemmelserne i stk. 8-10, skal indberette en modervirksomheds konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald bæredygtighedsrapportering på det sprog, som tillades jf. § 2, stk. 3.

Stk. 13 For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at virksomheden giver oplysningerne jf. stk. 2-7 for koncernen som helhed, jf. dog § 155, stk. 3.

Stk. 14 En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er jf. stk. 8, 2. pkt., indtil 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal

• 1) omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 2-7 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land,

• 2) være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2-7, jf. stk. 13, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land,

• 3) være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst et af de foregående fem regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS og

• 4) offentliggøres i overensstemmelse med jf. § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land.

Stk. 15 Selskaber med begrænset ansvar, foreninger med begrænset ansvar og andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar, kan undlade at medtage almennyttige uddelinger i deres bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2 Redegørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 3 For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at virksomheden giver oplysningerne efter stk. 2 for koncernen som helhed.

Stk. 4 En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 2. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.

Stk. 5 § 142, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på redegørelser efter stk. 2.

Stk. 2 En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

• 1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

• 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3 For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

• 1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

• 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

• 3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

Stk. 4 En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 155.

Stk. 2 Virksomheden skal lade en dattervirksomhed omfattet af § 11 om aktiver i midlertidig besiddelse indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Virksomheden skal indregne resultatet af dattervirksomheden som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Stk. 2 Virksomheden skal ved konsolideringen sammendrage regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Virksomheden skal foretage de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3 Virksomheden må kun lade koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4 Virksomheden må kun lade koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Stk. 2 Virksomheden skal tilføje de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 5, stk. 2 for koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5.

Stk. 3 Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 5, stk. 2, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 2-5.

Stk. 4 Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital som en særskilt post under egenkapitalen. Virksomheden skal opføre minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Virksomheden skal lade bevægelser på egenkapitalen, jf. § 39, separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.

Stk. 2 Virksomheden skal så vidt muligt anvende de samme metoder for indregning og grundlag for måling i koncernregnskabet som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, skal virksomheden udarbejde et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori virksomheden indregner og måler i overensstemmelse med de metoder og grundlag, virksomheden anvender i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretager virksomheden de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at virksomheden indregner og måler i overensstemmelse med de metoder og grundlag, virksomheden anvender i koncernregnskabet.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne og måle associerede virksomheder og fælles kontrollerede virksomheder i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4 Virksomheden kan indregne en fælles kontrolleret virksomhed i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Virksomheden medtager posterne i den fælles kontrollerede virksomhed i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. Virksomheden skal indregne og måle en fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5 Virksomheden skal måle aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 11, til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6 Virksomheder skal ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

Stk. 2 En modervirksomhed omfattet af § 144 a, stk. 1, skal i ledelsesberetningen oplyse, hvilke af de dattervirksomheder, der er omfattet af konsolideringen, der har benyttet undtagelsen fra kravet om en bæredygtighedsrapportering i henhold til § 144 a, stk. 8, eller artikel 29a, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, som implementeret i national lovgivning.

Stk. 3 Identificerer modervirksomheden ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen efter § 144 a betydelige forskelle mellem risiciene vedrørende bæredygtighedsspørgsmål for eller indvirkningen af koncernen og risiciene for eller indvirkningen af en eller flere af dens dattervirksomheder, skal modervirksomheden i ledelsesberetningen give en forklaring på, alt efter hvad der er relevant, risiciene for eller indvirkningen af den eller de berørte dattervirksomheder.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne en eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet i balancen under aktivpost I. Immaterielle aktiver. Posten benævnes Goodwill.

Stk. 3 Virksomheden skal vurdere goodwill ved hver regnskabsafslutning og nedskrive den, hvis der konstateres værdiforringelse på den.

Stk. 4 Virksomheden skal indregne et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5 Virksomheden skal lade stk. 1-4 finde tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelse af en dattervirksomhed, jf. dog § 157.

Stk. 2 Virksomheden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvende sammenlægningsmetoden i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer gensidige selskaber eller pensionskasser.

Stk. 3 Virksomheden skal når sammenlægningsmetoden anvendes, aflægge regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Virksomheden skal tillægge henholdsvis fratrække forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag, og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Stk. 2 Virksomheden skal, hvis virksomhedens årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, lade halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Virksomheden skal endvidere lade ledelsesberetningen beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Virksomheden skal beskrive halvårets eventuelle større transaktioner med nærtstående parter.

Stk. 4 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. Virksomheden skal i tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 5 Virksomheden skal gengive revisors påtegning i sin helhed i halvårsrapporten hvis rapporten er revideret. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Virksomheden skal anføre i halvårsrapporten hvis rapporten hverken har været genstand for revision eller review.

Stk. 6 Virksomheden skal lade halvårsrapporten indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 182 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2 Virksomheden må ikke betegne regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, som halvårsrapport, kvartalsrapport eller delårsrapport, medmindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke hvis:

• 1) Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere ændringer.

• 2) Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark.

• 3) Modervirksomheden er omfattet af § 163.

Stk. 3 Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 4 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.

Stk. 2 Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 3 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.

Stk. 2 Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1.

Stk. 3 Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal dattervirksomheden udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4 Dattervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

Stk. 5 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.

Stk. 2 Har filialen ikke de nødvendige oplysninger, skal den anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at modtage oplysningerne til brug for opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1.

Stk. 3 Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 4 Filialen kan undlade at udarbejde en rapport, når

• 1) bruttopræmierne for den udenlandske virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1,

• 2) de samlede bruttopræmier for koncernen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 2, eller

• 3) filialens bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 89 mio. kr.

Stk. 5 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne.

Stk. 6 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

• 1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 165 og 166, eller

• 2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 165 og 166.

Stk. 2 Virksomheden skal udarbejde rapporten i samme valuta, som er anvendt i årsregnskabet for den virksomhed, der udarbejder rapporten efter § 162, eller, hvis rapporten udarbejdes efter §§ 161 eller 163-164, i samme valuta, som er anvendt i koncernregnskabet eller årsregnskabet for den udenlandske virksomhed. Meddeler den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. § 163, stk. 3, skal virksomheden udarbejde rapporten i samme valuta, som er anvendt i dattervirksomhedens årsregnskab.

Stk. 2 Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger skal rapporten endvidere indeholde følgende oplysninger:

• 1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

• 2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

• 3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder

  • a) bruttopræmier, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller

  • b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne.

• 4) Resultat før skat.

• 5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

• 6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører.

• 7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3 Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for

• 1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

• 2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende, og

• 3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 4 For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet.

Stk. 5 Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.

Stk. 2 Virksomheden skal senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen medtage udeladte oplysninger i en rapport om indkomstskatteoplysninger.

Stk. 3 Virksomheden kan uanset stk. 1 ikke udelade oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Stk. 2 Revisor skal angive udtalelsen i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.

Stk. 2 Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger efter § 163, stk. 1 eller § 164, stk. 6, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på det centrale virksomhedsregister.

Stk. 2 Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 3 Hvis den øverste modervirksomhed udarbejder en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, skal modervirksomheden forsyne bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4 Afgiver den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde bæredygtighedsrapporten jf. stk. 1, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen om at afgive oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten. Forsyner modervirksomheden ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal dattervirksomheden afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 5 Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse har ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens bæredygtighedsrapport udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 6 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne, jf. stk. 1.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder har udarbejdet en bæredygtighedsrapport, der opfylder kravene i § 172, eller disse har en dattervirksomhed omfattet af § 144 a, jf. § 170.

Stk. 3 Udarbejder en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder en bæredygtighedsrapport, skal rapporten være forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4 Har filialen ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, skal filialen anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 5 Forsyner den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 4, skal filialen udarbejde bæredygtighedsrapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 6 Den i stk. 1 omhandlede filial er ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at bæredygtighedsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-5, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 189 a, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 7 Virksomheden skal anvende §§ 27 og 35 ved beregning af bruttopræmierne, jf. stk. 1.

Stk. 2 Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 2 §§ 144 og 144 a har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere, for store virksomheder af offentlig interesse, jf. artikel 2, nr. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på flere end 500.

Stk. 3 §§ 144 og 144 a har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, for store virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4 §§ 144-144 b har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, for små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, for store captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber samt for små og mellemstore captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Stk. 5 §§ 170-172 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

Stk. 6 Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, jf. § 144 a, stk. 13. Ved opgørelsen af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 2-3, anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.

Stk. 7 En virksomhed, hvis ledelsesberetning efter § 144 a, stk. 5, skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde, skal i tilfælde af, at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og dens planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden.  1. pkt. gælder for de tre første regnskabsår, for hvilke virksomheden efter § 144 a, stk. 2, er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en bæredygtighedsrapportering.

Stk. 8 Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan uanset § 144 a, stk. 2, for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028, beslutte ikke at lade bæredygtighedsrapporteringen efter § 144 a, stk. 2, indgå i ledelsesberetningen, men skal i så fald angive, hvorfor rapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen.

Stk. 9 §§ 161-169 finder anvendelse på udarbejdelse og aflæggelse af års- og delårsrapporter, der vedrører regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2025.

Stk. 10 Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 11 Virksomheder, der måtte have indregnet goodwill i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende regler, skal ikke længere afskrive denne efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurdere den for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 12 Reglerne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. Virksomheden kan for programmer etableret før den 1. januar 2004 vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Virksomheden kan dog, hvis programmet er etableret den 7. januar 2002 eller tidligere, kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 13 Virksomheden kan foretage ændring af metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 61 og 62, således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler.

Stk. 14 For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over det højeste af følgende beløb:

• 1) Den værdi, hvortil den pågældende ejendom var ansat i det årsregnskab, hvorpå bekendtgørelse nr. 723 af 27. november 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber sidste gang fandt anvendelse.

• 2) Anskaffelsesprisen.

Stk. 15 For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes i passivposten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over dagsværdien pr. 31. december 2003.

Stk. 16 Bekendtgørelse nr. 460 af 2. maj 2023 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser ophæves.