Ved tinglysning af ændring af pant i erhvervsaktiver, hvorved der inddrages andet eller yderligere løsøre under pantet, betales der afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3. Det er en betingelse for afgiftsbegunstigelsen, at der afgives erklæring herom.
Stk. 2 Foretages tinglysningen ved påtegning på eksisterende pantebrev, erklæres: »Nærværende ændring af pantet omfatter alene erhvervsaktiver, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt. Der sker herved ikke skift af pantsætter.«
Stk. 3 Foretages ændringen af de pantsatte erhvervsaktiver ved et afløsningspantebrev, afgives følgende erklæring: »Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 3, 1. pkt. Der sker herved ikke skift af pantsætter. Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev.« Der skal herefter oplyses identifikation på det pantebrev, der skal aflyses.