En virksomhed skal have en god administrativ praksis, således at virksomheden har overblik over omfanget af, betydningen af og lokaliseringen af kritiske eller vigtige gensidigt bebyrdende kontrakter, herunder kontrakter, der er centrale for instituttets umiddelbare videreførelse.
Stk. 2 En virksomhed skal have opdaterede metoder til at kunne skønne over de særlige omkostninger og forpligtelser, der vil opstå ved virksomhedens konkurs, herunder forpligtelser ved udtræden af datacentraler, huslejeforpligtelser eller andre omkostninger, der skal balanceføres som forpligtelser, fordi der er tale om en konkurs.
Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse på virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 og 6. Finanstilsynet kan dog beslutte, at stk. 1 skal finde anvendelse på en virksomhed nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 og 6, herunder hvis afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen udarbejdet i medfør af §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed eller §§ 184 og 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter en anden afvikling end konkurs.