Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
-
1) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, om anbringelse i arresthus.
-
2) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3-5, om anbringelse i lukket fængsel, såfremt
-
a) afgørelsen angår en domfældt med en straf af fængsel i under 5 år, og
-
b) den domfældte ikke i et tidsrum af 2 år forud for afgørelsestidspunktet er løsladt fra lukket institution.
-
-
3) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1-4, om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel.
-
4) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 1, om overførsel fra fængsel til arresthus.
-
5) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel, når den indsatte er anbragt i lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2-4, eller § 22 a, og har gennemført to uledsagede udgange uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
-
6) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 24, stk. 1, om afslag på overførsel fra lukket fængsel til åbent fængsel, når den indsatte er overført fra åbent fængsel til lukket fængsel efter § 25, stk. 1-4, og har gennemført to uledsagede udgange uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
-
7) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 1, om afslag på overførsel fra arresthus til fængsel, når den indsatte er anbragt i arresthus efter § 21, stk. 3, nr. 1-3, og har gennemført to uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
-
8) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 27, stk. 1, om afslag på overførsel fra arresthus til fængsel, når den indsatte er overført fra fængsel til arresthus efter § 28, stk. 1, og har gennemført to uledsagede udgange som led i et regelmæssigt udgangsforløb (weekendudgang).
-
9) En afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 7 om anbringelse i eller overførsel til en fængselsafdeling eller et arresthus, hvorom det efter straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2, er bestemt, at fællesskab skal gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens nærmere bestemmelse.
-
10) En afgørelse om afslag på overførsel fra en fængselsafdeling eller et arresthus, som nævnt i nr. 9, til en institution, hvor der er fællesskab i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 1.
Stk. 2 En fornyet afgørelse om afslag på overførsel i de i stk. 1, nr. 5-8, nævnte tilfælde kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, når der er forløbet 6 måneder, siden der blev truffet afgørelse om spørgsmålet.
Stk. 3 Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 4 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.