De skemaer, der er nævnt i § 5, stk. 1, skal indeholde oplysninger om aktiver og passiver, herunder om følgende:
-
1) Inventar ved årets begyndelse og udgang, dog undtaget edb-udstyr.
-
2) Edb-udstyr ved årets begyndelse og udgang.
-
3) Indretning ved årets begyndelse og udgang.
-
4) Varelager ved årets begyndelse og udgang.
-
5) Udestående fordringer opgjort ved årets begyndelse og udgang, herunder ikke forfaldne leverandørrabatter.
-
6) Værdien af varevogne ved årets begyndelse og udgang.
-
7) Kapital vedrørende lejede lokaler ved årets begyndelse og udgang fordelt på indbetalt depositum og forudbetalt leje.
-
8) Leverandørkreditter opgjort som 95 pct. af apotekets vareforbrug i regnskabsåret multipliceret med 60 og divideret med 360.
-
9) Skyldige feriepenge ved årets begyndelse og udgang.
-
10) Skyldig overtid ved årets begyndelse og udgang.
-
11) Varelageret ved årets begyndelse og udgang på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg skal opgøres i overensstemmelse med bekendtgørelse om apotekernes varelageropgørelse. Varelagerets sammensætning ved årets begyndelse og udgang skal specificeres på lægemidler, andre varer end lægemidler (frihandelsvarer) og øvrige varer som råvarer og emballage.