Kapitel 3 Krav til hjemmesiden vedr. onlineforhandling af lægemidler
På samtlige hjemmesider, hvor apotekeren onlineforhandler lægemidler til mennesker, skal logoet, udformet som modellen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 2 På samtlige hjemmesider, hvor apotekeren onlineforhandler lægemidler til dyr, skal logoet, udformet som modellen i bilag 2 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 3 Logoet, som udformet i både bilag 1 og 2, skal være forsynet med det hyperlink, som Lægemiddelstyrelsen har anvist.
Stk. 4 Hjemmesiden skal indeholde kontaktoplysninger til Lægemiddelstyrelsen.
Det skal tydeligt fremgå, hvilket apotek der handles med.
Apoteket skal tilbyde information om lægemidlet og i et tidsrum svarende mindst til apotekets åbningstid, give mulighed for mundtlig og skriftlig rådgivning.
Der må ikke på apotekets hjemmeside gives brugeren mulighed for at gennemføre on-line konsultation hos læge tandlæge eller dyrlæge til brug for ordination og bestilling af lægemidler på hjemmesiden.
Hjemmesiden skal være tilgængelig for brugere med syns- eller læsehandicaps.
Stk. 2 Hjemmesiden skal vejlede om og apoteket bør give mulighed for, at de i stk. 1 nævnte brugere kan henvende sig bl.a. telefonisk og få hjælp til gennemførelsen af købet online.
På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til mennesker, skal logoet, udformet som modellen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 2 På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til dyr, skal logoet, udformet som modellen i bilag 2 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 3 Logoet, som udformet i hhv. bilag 1 og bilag 2, skal være forsynet med det hyperlink, Lægemiddelstyrelsen har anvist.
Stk. 4 Hjemmesiden skal indeholde kontaktoplysninger til Lægemiddelstyrelsen.