På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til mennesker, skal logoet, udformet som modellen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 2 På samtlige hjemmesider, hvor forhandleren onlineforhandler lægemidler til dyr, skal logoet, udformet som modellen i bilag 2 til denne bekendtgørelse, være anbragt.
Stk. 3 Logoet, som udformet i hhv. bilag 1 og bilag 2, skal være forsynet med det hyperlink, Lægemiddelstyrelsen har anvist.
Stk. 4 Hjemmesiden skal indeholde kontaktoplysninger til Lægemiddelstyrelsen.