Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indtægt inden for de seneste 24 måneder forud for beregningstidspunktet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2 Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden foreligger indtægt i 12 måneder, jf. stk. 1, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder, jf. dog § 20, stk. 5. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger indtægt, jf. stk. 1, beregnes dagpengene på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder forud for beregningstidspunktet, jf. dog stk. 3 og 4. Ved beregningen efter 1. og 2. pkt. beregnes dagpengesatsen med en individuel divisor i forhold til antal måneder med indtægt.
Stk. 3 Beregningsperioden, jf. stk. 1 og 2, opgøres dog som et gennemsnit af de 2 år med den højeste indtægt inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden for et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, og som har optjent ret til dagpenge inden for en optjeningsperiode på 5 år efter § 22 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
Stk. 4 Beregningsperioden efter stk. 1-3, kan forlænges efter reglerne i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvis der forekommer følgende forhold i en måned, og forlængelsen giver ret til en højere ydelse:
-
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
-
2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
-
3) Perioder med støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. lov om social service og barnets lov.