Kapitel 4 Efterlønsbidragsfri perioder
Et medlem kan, jf. lovens § 74 a, stk. 5, få en efterlønsbidragsfri periode, hvis medlemmet:
-
1) Er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt tilbage.
-
2) Er født den 2. juli 1960 eller senere og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar 2007 til og med 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage.
Stk. 2 Perioden med indbetalt efterlønsbidrag skal dog ved efterlønsalderen udgøre mindst 25 år, jf. lovens § 74 a, stk. 4, 2. pkt. Bidragsfri perioder kan ikke medregnes som perioder med indbetalt efterlønsbidrag.
Stk. 3 Medlemmet skal skriftligt anmode a-kassen om at få bidragsfri periode. Medlemmet får tidligst bidragsfri periode fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen.
Stk. 4 Den bidragsfri periode svarer til den periode, som medlemmet uanset forsikringsstatus inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag i, jf. stk. 1. Den bidragsfri periode ophører, når perioden er udløbet.
Stk. 5 Den bidragsfri periode, jf. stk. 3, kan deles op i flere perioder. Medlemmet skal give a-kassen skriftlig besked, hvis medlemmet ønsker at afbryde den bidragsfri periode. Afbrydelsen har tidligst virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen.
Stk. 6 Hvis medlemmet er omfattet af lovens § 75, stk. 3, skal medlemmet bruge den bidragsfri periode fra den dato, hvor der er forløbet 2 år fra det skriftlige fravalg, jf. § 4, stk. 1, eller hvor der er forløbet 2 år fra den dato, hvor medlemmet er frameldt, jf. § 16, stk. 1, medmindre medlemmet er omfattet af § 4, stk. 5, nr. 1 eller 2.