Kapitel 1 Autorisation
Bobestyrere autoriseres af justitsministeren efter indstilling fra byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident.
Stk. 2 Autorisation som bobestyrer meddeles for en eller flere retskredse. Autorisation sker efter ansøgning. Opslag om antagelse af bobestyrere foretages af byretspræsidenten.
Autorisation som bobestyrer kan meddeles advokater, som udøver advokatvirksomhed.
Stk. 2 Autorisation kan betinges af, at indehaveren inden en nærmere fastsat frist gennemfører en efteruddannelse i dødsbobehandling.
Stk. 3 Autorisation meddeles for en periode på 10 år.
Stk. 4 En meddelt autorisation kan efter ansøgning forlænges for en ny periode på 10 år uden genopslag af hvervet. Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten tidligst 1 år og 2 måneder og senest 1 år inden udløbet af den meddelte autorisation. Byretspræsidenten sender ansøgningen til Civilstyrelsen gennem vedkommende landsretspræsident. Byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident afgiver indstilling om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes. Civilstyrelsen kan behandle en ansøgning, der er indgivet til byretspræsidenten senere end 1 år inden udløbet af den meddelte autorisation, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
Stk. 5 Justitsministeren kan efter indstilling fra byretspræsidenten bestemme, at et bobestyrerhverv skal opslås ledigt eller ophøre. Indstilling kan afgives hvert tredje år efter autorisationens meddelelse. Byretspræsidenten underretter bobestyreren om indstillingen.
Stk. 6 Autorisation som bobestyrer er personlig og kan ikke overdrages.
Autorisation som bobestyrer medfører pligt til at behandle boer, som udleveres af skifteretten i den retskreds, hvor bobestyreren er autoriseret.
Stk. 2 Skifteretten kan, når der foreligger særlige grunde, efter anmodning fra bobestyreren fritage denne for behandlingen af et bo.
Autorisation som bobestyrer bortfalder
-
1) ved udløbet af autorisationsperioden, medmindre justitsministeren forinden har truffet afgørelse om forlængelse efter § 2, stk. 4,
-
2) 6 måneder efter, at justitsministeren har truffet bestemmelse efter § 2, stk. 5,
-
3) ved ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed, eller
-
4) ved udløbet af en fastsat frist for gennemførelse af efteruddannelse, hvis uddannelsen ikke forinden er afsluttet.
Justitsministeren kan tilbagekalde en autorisation som bobestyrer, hvis
-
1) indehaveren i længere tid er fraværende på grund af sygdom,
-
2) indehaveren har tilsidesat sine pligter som bobestyrer væsentligt, eller
-
3) der foreligger andre særlige grunde.
Stk. 2 Byretspræsidenten underretter Civilstyrelsen om forhold, der kan give anledning til, at autorisationen tilbagekaldes.
En bobestyrer kan med en måneds varsel begære sig fritaget for hvervet som autoriseret bobestyrer. Begæringen om fritagelse indgives gennem byretspræsidenten til Civilstyrelsen.
Ved autorisationens ophør skal bobestyreren aflevere sin autorisation til Civilstyrelsen, der underretter skifteretten i den retskreds, hvor den pågældende er autoriseret.
En advokat, der udøver advokatvirksomhed, behandler et bo færdigt, selvom autorisationen som bobestyrer ophører. Det samme gælder, hvis et bo genoptages.
Stk. 2 Skifteretten kan uanset stk. 1 bestemme, at en advokat, hvis autorisation som bobestyrer ophører, ikke skal behandle et bo færdigt. Advokaten skal herefter straks aflevere aktiver og andet materiale, som tilhører uafsluttede boer, til skifteretten. Endvidere skal bobestyreren snarest aflægge regnskab for bestyrelsen af boerne. Det samme gælder, hvis bobestyreren afsættes efter dødsboskiftelovens § 54 a, stk. 2, eller fritages for hvervet som bobestyrer i et enkelt bo.
Kapitel 2 Andre bobestyrere
Inden skifteretten udleverer et bo til en bobestyrer, der ikke er autoriseret, skal vedkommende forevise en straffeattest og skriftligt afgive erklæring om, at vedkommende
-
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7, og
-
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis bobestyreren udøver advokatvirksomhed eller i øvrigt har et erhverv, der indebærer, at kravene i dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, må anses for opfyldt.
Kapitel 3 Forsikringsforhold
Den sikkerhed, der skal stilles efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 1, skal dække ethvert tab, som bobestyreren måtte påføre boet eller andre i forbindelse med bobehandlingen, bortset fra tab som dækkes af ansvarsforsikringen.
Stk. 2 Størrelsen af den sikkerhed, der er nævnt i stk. 1, fastsættes af skifteretten efter samråd med bobestyreren og under hensyn til boets forhold. Sikkerhedens størrelse skal fastsættes med udgangspunkt i bruttoværdien af boets aktiver. Ved fast ejendom skal der dog tages hensyn til, i hvilket omfang boets ejendomme er behæftet med tinglyst pantegæld. Sikkerhedens størrelse kan godkendes foreløbigt, indtil åbningsstatus er udarbejdet.
Stk. 3 Sikkerhed, der efter dødsboskiftelovens § 39, stk. 1, stilles på anden måde end ved tegning af en kautionsforsikring, skal godkendes af skifteretten, som tillige efter indstilling fra bobestyreren bestemmer, hvori sikkerheden skal bestå, samt hvorledes den skal anbringes og klausuleres. Bevis for, at sikkerheden er stillet, indsendes til skifteretten.
Skifteretten kan til enhver tid forlange oplysninger om en advokats ansvarsforsikring, herunder forevisning af forsikringspolicen. Skifteretten kan under hensyn til boets karakter stille krav om, at der tegnes en individuel ansvarsforsikring.
Skifteretten kan for advokater, der er autoriserede som bobestyrere i retskredsen, bestemme, at den enkelte bobestyrer eller flere bobestyrere i samme retskreds i fællesskab skal tegne en kautionsforsikring, der omfatter boer, som udleveres til den eller de pågældende i kraft af autorisationen, når det enkelte bos bruttoaktiver ikke overstiger en af skifteretten fastsat værdi. Forsikringssummen fastsættes af skifteretten, og præmien fordeles forholdsmæssigt på de enkelte boer.
Stk. 2 Overstiger bruttoaktiverne i et bo den grænse, der er fastsat af skifteretten, stilles sikkerheden for hele boet efter § 11.
En bobestyrer, der ikke udøver advokatvirksomhed, skal tegne en ansvarsforsikring, der dækker det ansvar, denne måtte ifalde for formueskade, som påføres boet eller andre ved simpel uagtsom handling eller undladelse, når tabet skyldes forsikringstagerens virke som bobestyrer. Policen skal godkendes af skifteretten. Forsikringssummen kan fastsættes foreløbigt, indtil åbningsstatus foreligger.
Policerne for kautionsforsikringer skal udformes således, at forsikringen ikke kan ændres eller opsiges uden skifterettens samtykke. Det samme gælder for individuelle ansvarsforsikringer, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Forsikringsselskabet underretter skifteretten med mindst en måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse. Policerne opbevares i skifteretten.
Stk. 2 Er en individuel ansvarsforsikring tegnet således, at den udløber med et forsikringsårs udgang, skal bobestyreren senest 14 dage før forsikringsårets udgang meddele skifteretten, om forsikringen forventes fornyet. Senest 14 dage efter forsikringsårets udgang skal bobestyreren fremsende dokumentation for, at forsikringen er fornyet.
Bobestyreren skal straks underrette skifteretten, hvis behovet for forsikringsdækning eller sikkerhedsstillelse ændrer sig.
Bestemmelse om ophør af forsikringsdækning og frigivelse af sikkerhedsstillelse træffes af skifteretten, når det godtgøres, at samtlige i boet interesserede og det offentlige for afgifternes vedkommende er fyldestgjort for deres krav.
Stk. 2 Efter frigivelsen sender skifteretten de policer, der er nævnt i § 15, stk. 1, til forsikringsselskabet.
Kapitel 4 Forvaltning og administration af boets midler
Bobestyrere skal forvalte og administrere boernes midler på den for boerne bedst mulige måde.
Advokater, der udøver advokatvirksomhed og virker som bobestyrere, er i deres behandling af midler tilhørende boer underlagt bogføringsloven og Advokatrådets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede midler, som godkendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127, med de tilføjelser som følger af bestemmelserne i dette kapitel.
Bobestyrere, der ikke udøver advokatvirksomhed, skal med hensyn til boregnskaber og bogføring iagttage god bogføringsskik i overensstemmelse med bestemmelserne i bogføringsloven. Boregnskabet skal give et retvisende billede af boets aktiver og passiver samt resultatet.
Hvis der er kontante midler i et bo, oprettes der en eller flere konti i et pengeinstitut. Udøver bobestyreren advokatvirksomhed, oprettes kontoen eller kontiene i bobestyrerens navn med vedtegning om boets navn. Andre bobestyrere opretter konto eller konti i boets navn.
Stk. 2 Kontante midler tilhørende et bo skal indestå på en eller flere af de konti, der er nævnt i stk. 1. Det skal af en oversigt hos bobestyreren fremgå, hvilke konti der er knyttet til det enkelte bo.
Stk. 3 Skifteretten fastlægger i samråd med bobestyreren, i hvilket omfang bobestyreren kan råde over boets midler. Fastlæggelsen heraf skal ske under hensyntagen til boets særlige forhold, herunder om driften i en eventuel virksomhed fortsætter, jf. stk. 4.
Stk. 4 Bobestyreren kan, når driften af afdødes virksomhed fortsættes, tillade, at virksomheden råder over en passende kassebeholdning. Foretages bogføringen af ansatte i boets virksomhed, jf. § 22, stk. 3, kan bobestyreren tillade, at boets midler i fornødent omfang undergives disses rådighed. Den revisor, som bobestyreren har antaget i henhold til § 22, stk. 3, påser, at midlerne er til stede.
Stk. 5 Boets værdipapirer skal enten noteres på boets navn eller anbringes i åbent depot i et pengeinstitut.
Bobestyreren skal i sit bogholderi for hvert bo føre en særlig konto. På kontoen registreres alle ind- og udbetalinger, rentetilskrivninger, overførsler og andre regnskabsmæssige transaktioner i boet. Bogføringen skal ske fortløbende og udvise alle bevægelser i bobestyrerens beholdning af boets midler, herunder ind- og udbetalinger på boets pengeinstitutkonti. Bogføringen skal endvidere indeholde en saldo, som viser bobestyrerens øjeblikkelige tilsvar over for boet.
Stk. 2 Kasse- og regnskabsbilag opbevares samlet for hvert bo i original eller kopi. Det skal af hvert kasse- og regnskabsbilag nøjagtigt fremgå, hvad bilaget vedrører.
Stk. 3 Bobestyreren kan, når driften af afdødes virksomhed fortsættes, tillade, at bogføring i fornødent omfang foretages af en eller flere navngivne ansatte i virksomheden. Bobestyreren antager i overensstemmelse med dødsboskiftelovens § 50 en registreret eller statsautoriseret revisor, der skal påse, at bogføringen tilrettelægges og udføres på betryggende vis. Hvis der er tale om en virksomhed, der efter lovgivningen herom skal revideres af en statsautoriseret revisor, antager bobestyreren en sådan.
Kapitel 5 Tilsyn
Tilsynet med bobestyreres forvaltning af boer og med boernes beholdninger og værdipapirer føres af den skifteret, der har udleveret boet. Hvis et bo er henvist til behandling ved en anden skifteret, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 3, føres tilsynet dog af denne skifteret.
Stk. 2 Skifteretten kan når som helst forlange at få forelagt alle boets dokumenter, herunder alle kasse- og regnskabsbilag.
Skifteretten udtager stikprøvevis boer til eftersyn. Ved eftersynet skal det påses, at boets midler er til stede, og at midlerne forvaltes og administreres i overensstemmelse med reglerne i dødsboskifteloven og i denne bekendtgørelse. Endvidere påses, at bobestyreren fremmer boets behandling.
Stk. 2 Skifteretten kan foretage eftersynet vedrørende boets forhold på bobestyrerens kontor eller pålægge bobestyreren at møde i skifteretten med de dokumenter, der er nævnt i § 24, stk. 2.
Stk. 3 Bobestyreren skal meddele skifteretten enhver oplysning vedrørende boets forhold, som retten måtte ønske i forbindelse med eftersynet.
Hvis skifteretten formoder, at der foreligger uregelmæssigheder, kan skifteretten give bobestyreren pålæg efter dødsboskiftelovens § 54 a, stk. 1, eller om fornødent tage skridt til at afsætte bobestyreren i medfør af dødsboskiftelovens § 54 a, stk. 2.
Kapitel 6 Andre bestemmelser
Bobestyreren afleverer boopgørelsen og de dertil hørende bilag, herunder bobestyrerens meddelelser efter dødsboskiftelovens § 45, til skifteretten. Boopgørelsen og bilagene opbevares af skifteretten.
Overtrædelse af § 16 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2 Den, der uden at være autoriseret bobestyrer betegner sig som sådan, eller anvender en betegnelse, der er egnet til forveksling hermed, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juli 2011.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere ophæves. Dog finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse for boer, der er udleveret til skifte ved bobestyrer inden den 1. juli 2011.
Stk. 3 For bobestyrere, der er autoriserede i medfør af bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere, kan justitsministeren i overensstemmelse med § 2, stk. 3, bestemme, at autorisationen tidsbegrænses.
Stk. 4 For bobestyrere, der er autoriserede i medfør af bekendtgørelse nr. 884 af 3. oktober 1996 om bobestyrere, og som fylder 70 år, kan justitsministeren bestemme, at de meddelte autorisationer efter ansøgning kan forlænges for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet. Ansøgning herom skal indgives til byretspræsidenten inden udgangen af den måned, hvori bobestyreren fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før. Byretspræsidenten sender ansøgningen til Civilstyrelsen gennem vedkommende landsretspræsident. Byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident afgiver indstilling om, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes. Civilstyrelsen kan behandle en ansøgning, der er indgivet efter udløbet af den i 2. pkt. nævnte frist, når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Manglende ansøgning efter 2. pkt. medfører, at autorisationen som bobestyrer bortfalder ved udgangen af den måned, hvori indehaveren fylder 70 år.